Anmeldelse

N

orman Mailer – en af amerikansk litteraturs grand old men – har begået romanen Slottet i skoven, der omhandler folkeforføreren og demagogen Adolf Hitler. Der er tale om en roman, der tager udgangspunkt i Adolf Hitlers barndom og ungdom, og som forsøger at definere og forklare det ondes tilstedeværelse i verden.

Der er skrevet hyldemeter efter hyldemeter efter hyldemeter om det 20. århundredes mest brutale diktator, Adolf Hitler. Værker, der forsøger at mobilisere en forklaring på, hvorfor det gik så galt, som det gjorde. Værker, der endevender, sønderdeler og analyserer på det liv, der var Hitlers. Norman Mailers nye biografiske roman – hans første roman i ti år – ligger i kølvandet på disse værker og fremstiller Hitlers barndom og opvækst som værende præget af en stærkt dominerende far, der med tyrannisk magt ødelagde sin søns barndom, ungdom og senere liv som voksen.

Det er en virkelig kompetent roman, Mailer har fået fra hånden – velskrevet, velkomponeret og i udpræget grad stærkt uhyggelig og væmmelig. Ikke desto mindre har nærværende anmelder svært ved at opbygge en bare nogenlunde interesse for karaktererne, der (i mangel af et bedre ord) fremstår direkte kedelige. For romanens grundidé er interessant ud fra såvel et filosofisk som et religiøst, psykologisk og alment menneskeligt synspunkt – kan ondskab sættes på formel og fødes man ond?

Til ovenstående spørgsmål vil ethvert moderne, ræsonnerende og videnskabeligt forankret menneske med gjaldende røst svare nej! Man fødes ikke ond, man er ikke prædisponeret for ondskab, men udvikler sin personlighed, sit ego, jævnfør de vilkår, man præsenteres for under sin opvækst. Det er Freud for novicer! Og det er her, at Mailer lader sin roman tage sin begyndelse – med Hitlers dæmoniske far, Alois.

Alois er et syndigt og fordærvet menneske, der korrumperer alle i sin nærmeste omgangskreds. Han er et magtmenneske, der indgår incestuøse forhold med sine tre kusiner og som gifter sig med sin stedniece og muligvis illegitime datter – hans tredje og sidste kone, Karla. Ud af denne pøl af blodskam fostres Alois’ tredje søn, Adolf. En opvækst i strenghed bliver Tysklands senere rigskansler og diktator til del. En opvækst, der er præget af en egocentrisk og dominerende far, hvis ligegyldighed overfor sønnen medfører, at Adolf udvikler sig som et stærkt usikkert og af sin mor overbeskyttet barn.

Det hører til sjældenhederne, at en roman udstyres med bibliografi. Ikke desto mindre er det præcis, hvad Slottet i skoven er blevet – endda med en særdeles lang og udførlig af slagsen. Norman Mailer har i den grad læst op på Hitlers liv og levned for på troværdig vis at kunne forlene romanens fiktive univers med et skær af fakta, hvilket da også lykkes langt hen ad vejen. Det er således et intenst, psykoanalytisk portræt af en familiestruktur så grotesk og fyldt med blodskam, at hårene rejser sig i ens nakke, Mailer formår at præsentere for læseren. Det er en bog, man kommer til at tænke over, men som ikke formår at vække følelser. Man sidder reflekterende tilbage efter endt læsning, men har svært ved at opbyde empati eller følelsesmæssig involvering – hvilket måske heller ikke er tiltænkt!

MAILER

Slottet i skoven



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.