Anmeldelse

Z

eppeliner er Jesper Wamslers tredje bog, siden han sprang ud som debuterende forfatter i 1996. Det er en novellesamling bestående af atten vidt forskellige og dybt fornøjelige småfortællinger, hvor absurditet, tragik og komik går hånd i hånd i en eventyrligt velskrevet verden, der forfører og bjergtager sin læser i en sådan grad, at man ikke lægger bogen fra sig, førend man har læst den til ende.

Titlen på novellesamlingen er som skrevet Zeppeliner, og bogens coverfoto forestiller en række forårsgrønne marker fotograferet fra luften. Således indgår titel og coverfoto i en velvalgt symbiose, da mange af novellerne i en eller anden grad handler om overblik. At have overblik over hverdagen og livet over ægteskab og utroskab over kærlighed og uærlighed over livet og døden over små ting og store ting.

Der er fortællingen om den ældre kvinde, der er angst for fuglene på trådene og derfor barrikaderer sig indendørs med sin salonriffel. Der er historien om ægtemanden, der har været en tur i Prag med gutterne og kommer hjem til konen med en samvittighed, der måske er knapt så ren. Der er historien om hunden, der er blevet væk og dens sønderknuste ejer. Der er fortællinger om almen viden og fordrukkenhed, om bortadoption og skæbne om brødrekærlighed og familievanskelighed om mødre og døtre og om ensomhed og glemsomhed.

Novellerne er små absurde perler skrevet med sprogligt og virtuost overskud. De er intense og sprudler af fortællelyst, hvilket netop afstedkommer, at man som læser ikke formår at forlade universet af tragiske, morsomme og sørgelige eksistenser, førend man har nået sidste side i sidste novelle. I særdeleshed bør man bide mærke i novellernes struktur, der ofte er bygget sådan op, at de slutter abrupt og dermed tvinger læseren ud i en eftertænksom stillingtagen, hvor denne selv skal eller kan konstruere en slutning.

Et andet gennemgående træk i novellerne er eksistensproblematikken. Der fokuseres ofte på problemstillinger, på situationer i livet, hvor der er blevet truffet en beslutning, der efterfølgende leves efter. Man kan ikke løbe fra sit ansvar, man kan ikke skjule sig, man kan ikke forsvinde fra verden og lukke sig inde i en lille boble. Det lyder således som et ekko gennem mange af novellerne, at man skal konfrontere sin fortid, hvis man skal kunne leve i nutiden som et helt menneske.

Man er nødt til at tage ansvaret for sine handlinger, at leve med de konsekvenser, handlingerne bringer med sig. Hvis man ikke gør dette, hvis man løber fra sit ansvar, fra sin skyld og fra bevidstheden om, at man har del i det hændte, så ender man med at forsumpe, at sygne hen at dø en mental død før en fysisk død.

Denne problematik spores i novellen Almen viden, hvor et par fordrukne amøber sætter hinanden stævne over en pose bajere hver tirsdag og torsdag. Deres liv drejer sig om disse små intetsigende ugentligt tilbagevendende intermezzoer, hvor de kan afklare verdenssituationen over en poselunken pilsner. Eller i Kondolence, hvor en ældre mand påtager sig skylden for et uheld, der har betydet, at en lille dreng er blevet kørt ned og befinder sig i koma. Han kunne have bidt det i sig, have undladt at gå til bekendelse, men vælger at se sandheden i øjnene og konfrontere forældrene til drengen med sin skyld.

Novellesamlingen er en lille og forførende perle. En perle, man sagtens med jævne mellemrum kan tage frem, da dens alsidige væsen gør, at man altid kan finde en fortælling, man kan studse over, gruble over og glædes over. Ikke mindst her i det kolde, blæsende og regnfulde præforår, hvor man kan hygge sig indendørs med en kop skoldhed kaffe og lade sig underholde af en forfatter, der så overbevisende har sproget i sin magt.

Zeppeliner - 1

Zeppeliner



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.