Film

17. september 2010

Criterion har to lækre Blu-rays på december-programmet: “Cronos” og “Videodrome”

Den 7. december sender Criterion to lækre titler på special edition-udgaver på markedet: David Cronenbergs syrede  “Videodrome” og Guillermo del Toros “Cronos.” Begge film er udstyret med et fyldigt ekstramateriale, der alene af den grund gør det værd at investere i filmene. Man kan læse mere om de respektive udgivelser – og ekstramaterialet – hos Criterion: Videodrome & Cronos.

NB:  Man skal være opmærksom på, at filmene er kodet i  Region A. Dette betyder, at man skal være i besiddelse af en kodefri/multikode-afspiller for at kunne afspille filmene.

Trailer til David Cronenbergs “Videodrome” (1983) ::

Trailer til Guillermo del Toros “Cronos” (1993) ::



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.





  1. Har man mon ikke lov at håbe på en dansk udgave af filmene?! ‘Cronos’ har stået på min ønskeliste i mange år, så det ville da være fantastisk at kunne få den i så flot en udgave. Desværre kan min blu-ray kun spille vores region.


  2. Jeg krydser helt sikkert også fingre for danske Region B udgivelser, der får samme udsøgte HD-behandling og som bliver lanceret med et lige så udsøgt og fyldigt ekstramateriale som Criterions udgaver.

    Det ærgerlige er, at Criterion i starten af deres “Blu-ray-karriere” rent faktisk meldte ud, at de ville lancere deres film som kodefri. Så tog de en kovending og besluttede, at deres film skulle kodes i Region A. Det hæmmer jo i den grad den frie bevægelighed af kultur, når man smækker en lås på denne.

    Det ærgerlige er ydermere, at vi herhjemme ikke har en distributør, der tager mediet (og filmkunsten) alvorligt i samme grad som Criterion gør … det er lidt trist!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *