Dagens sure opstød: Om “Lærkevej” og “2900 Crappyness”

Lærkevej

Der er meget lort på dansk tv. For tiden indtager “2900 Crappyness” klart førstepladsen i kapløbet om det mest sindssvage drama-tv i dansk tv-historie. Det er højdoseret idioti af den mest øretæveindbydende ringe og brækfremkaldende vamle slags. Jeg får kløe i min lussinghånd hver eneste gang, at jeg tilfældigt zapper fordi serien. Især kvabsede Peter Reichhardt – og alle de kvalmt overspillende bimbo-chicks – får mit pis til at gå i turbokog. Det er simpelthen tv for idioter. “2900 Crappyness” er dansk tv’s ækvivalent til tynd mave. Det lugter, det sviner og det skal skylles hurtigt ud. Serien er toilet-tv, der (som så meget andet dansk underholdning) lefler for den laveste fællesnævner.

Så er TV2’s nye dramady-satsning “Lærkevej”, der sendes hver torsdag, en smule bedre – men kun en smule. At TV2 plagierer noget, de ikke evner at plagiere, er ikke godt. Den åbenlyse og fantasiløse “inspiration” fra store amerikanske tv-serier á la “Desperate House Wives” og “Six Feet Under” er simpelthen grænseløst sørgeligt. “Lærkevej” er et strømlinet plagiat fra TV2’s mediemølle, der indlemmer et bredt ensemble af danske skuespillere, der er sat ind i et univers, der i al for høj grad minder om et amerikansk forstadskvarter. Det er idéløst. Ja, selv den æstetiske idé, der ligger til grund for seriens intro, er direkte planket fra den amerikanske “Eureka”. Eureka-intro.

Men selvom grundstrukturen klart er tyvstjålet, så var der dog sporadiske momenter i gårsdagens pilotepisode, der kunne trække på smilebåndene. Men stort tv, det er det ikke. Dansk tv skal ikke forsøge at kopiere amerikansk tv. Evnerne er der ikke. Det svarer til, at Lasse Spang Olsen laver actionfilm. Det er aldrig et kønt syn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.