“Danser med ulve” på Blu-ray … køb den tyske udgave!

Warner Brothers har netop sendt “Dances With Wolves” ud på Blu-ray herhjemme. Desværre – og det er et stort (et KÆMPE!) desværre – så er der tale om biografversionen på blot 181 min. Hvis man vil unde sig selv den rigtige udgave (den ægte, uforfalskede western-vare) så skal man holde fingrerne fra den danske miniput og i stedet for købe den tyske DC-udgave fra KinoWelt, der er på 234 min – altså næsten 4 timer. Så er man sikret masser af ulvedans!