Darth Vader & en stormtrooper som cable guys!

Har du set min mobil?
Nej, det har jeg ikke! Du kan bare lade være med at lade den ligge og flyde alle mulige steder! Find nu et fast sted til den, så du slipper for at rende rundt og lede hver dag.

Hvis man er typen, der har et lettere distræt forhold til sin mobil, og man ikke altid husker, hvor man placerer den, så er der spændende nyt fra Imperiets merchandiseafdeling. De har udviklet en række mobilholdere, der går under navnet Cable Guys … og de er ganske fantastiske, ja de er.

Her skal vi se nærmere på to, der er trofast modelleret efter galaksens bad guy nummer 1 og én af hans tro fodsoldater: Darth Vader og en stormtrooper!

De fine figurer er ca. 20 cm høje, der medfølger et 3 i 1-ladekabel og hvis det ikke er mobiltelefonen, de skal passe på, så egner de sig også fortrinligt til controllers. Og, ja, så tager de sig generelt bare fine ud, når de står og agerer pyntegenstand.

Det er firmaet Exquisite Gaming, der står bag disse kabelfyrer, og hvis man har forelsket sig i den, så forhandles de herhjemme af Bilka og Elgiganten, hvor de koster mellem 169,- og 199,- stykket.

Så hvis man mangler en fin julegave til “Star Wars”-elskeren i familien, så er det nu, man skal slå til.

God jul … og may the Force be with you!