TV

10. december 2009

“Deadwood: Den ultimative samling” på dvd fra Paramount Pictures

Det er ikke en ny udgave af den genre-omskrivende western-serie “Deadwood” fra HBO, jeg her nedfæller nogle ord om. Den har rent faktisk været på markedet i snart to år, men jeg har først nu (endelig!) fået slået kløerne i den. Jeg kunne ikke vente på, at serien fik release på Blu-ray, hvilket den nok får nu, hvor jeg langt om længe har investeret i serien på dvd – det skal nok passe! Ikke desto mindre skal det være en fornøjelse igen at tage til den lille guldgraverflække Deadwood i Dakota-territoriet anno 1876, hvor herlige Al Swearengen (Ian McShane) sætter en helt ny standard for “dirty talk”. Nyd to et halvt minuts fucking herligt, bandende og svovlende Al Swearengen-potpourri i nedenfor indsatte YouTube-klip:



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *