Bolig & Design

30. november 2016

Den klassiske Eames DSR-stol sammen med Skovbys spisebord model #11

Charles og Ray Eames hører til blandt designhistoriens helt store arkitekter og møbeldesignere. Det amerikanske ægtepar står bag en lang række møbelklassikere, der i dag har opnået international ikonstatus. Her ikke mindst deres Eames Plastic Chair model DSR, som vi skal se nærmere på i dette indlæg. Både DSR-udgaven af Eames-stolen, såvel som de fine filthynder i pastelturkis, kan købes hos Internationaldesign.

Den nye og reviderede udgave af DSR-modellen, som i øvrigt står for  Dining Sidechair Rod base, produceres i dag af det schweiziske firma Vitra. Den nye udgave tager afsæt i den originale glasfiberstol fra 1948 – Eames Fiberglass Chair – som ikke produceres længere.

Det var i 1993, at Vitra efter 36 år stoppede produktionen af glasfiberskallen, fordi glasfiber ikke er genanvendeligt. Sædeskallen bliver i dag fremstillet i polypropylen, der er et miljøvenligt plastmateriale med samme siddekomfort og styrke som originalen.

eames-dsr-stole-eames-hynder-internationaldesign-fiktion-kultur-skovby-bord-8 eames-dsr-stole-eames-hynder-internationaldesign-fiktion-kultur-skovby-bord-4
eames-dsr-stole-eames-hynder-internationaldesign-fiktion-kultur-skovby-bord-7

Stolen, som leveres i flere forskellige farver, er kendetegnet ved sin minimalisme, sin organiske form og det karakteristiske Eiffelstel. Det er blandt andet sammenspillet mellem forskellige materialer, der kendetegner Eames-ægteparrets designfilosofi. Oprindeligt blev stolen produceret i samarbejde med  Zenith Plastics til konkurrencen Low cost furniture design på Museum of Modern Art i New York, og det er den første industrielt fremstillede plastikstol.

Som nævnt ovenfor, så designede Eames-ægteparret stolen til en konkurrence i 1948, der var sat i verden af Museum of Modern Art i New York. Målet for konkurrencen var at designe en møbelserie, som både var funktionel, prisvenlig og smuk: Eames DSR, der er en kulmination af funktionalitet og æstetik, blev født ud af denne konkurrence.

Eames-duoen var de første til nogensinde at designe møbler ved hjælp af industrielt produceret plastik. Det var dog især stålstrukturen, der (på grund af de rene linjer, som tilføjer et elegant touch til den minimalistiske stol) opnåede popularitet.

eames-dsr-stole-eames-hynder-internationaldesign-fiktion-kultur-skovby-bord-6
eames-dsr-stole-eames-hynder-internationaldesign-fiktion-kultur-skovby-bord-2

Som man kan se på billederne, der ledsager indlægget, så kan stolen tilpasses og personliggøres yderligere ved hjælp af sædehynder. Med disse hynder kan man tilføje ekstra farve til sine Eames DSR-stole. Derudover er hynderne varme og komfortable i vinterperioden – og så forhindrer de også, hvilket er nok så praktisk, at sædet bliver ridset. Man kan bestille et hav af varianter hos Internationaldesign, der har et farvekort, man kan vælge fra.

Da Eames’ designfilosofi centrerer sig omkring samspillet mellem forskellige materialer (træ, metal, plastic), har vi her i huset valgt at sætte stolene sammen med et Skovby-spisebord model #11. Stolene fungerer godt sammen med bordet, der i denne model er lamineret med en utroligt slidstærk (og dermed børnevenlig!) laminattype, der har en praktisk og yderst rengøringsvenlig overflade. Understellet er lakeret eg, og bordet fås også i varianterne eg naturolie eller eg hvidolie samt sort wengé. Desuden kan man få model #11 med en bordplade i sort nano-laminat og et understel i eg naturolie og eg hvidolie. 

Skovby #11 har en smart udvidelsesfunktion med to skjulte foldeplader under spisebordets bordplade. Spisebordets bordplade kan klappes ud og skaber spiseplads fra seks til tolv personer – og det i et hurtig snuptag! Spisebordets bordplade har en rektangulær og  skarp profil, der matcher Eames-stolene smukt. Ydermere giver spisebordets understel med de skråtstillede, kileformede ben et spændende udtryk.

eames-dsr-stole-eames-hynder-internationaldesign-fiktion-kultur-skovby-bord-3

Det er Per Hånsbæk, der er designeren bag Skovby-bordet, som har modtaget flere priser. Som designer vægter Hånsbæk materialer og funktionalitet højt, og hans møbler repræsenterer en udtalt balance mellem design og funktionalitet, som i hans optik er to ligevægtige størrelser. Designmæssigt sigter Hånsbæk mod et langtidsholdbart udtryk, hvilket igen gør hans bord foreneligt med Eames’ DSR-stol, der snart kan fejre sin 70års fødselsdag.

Som nævnt, så kan Eames’ DSR-stol, men også DAW-, DAR- og RAR-modellerne, købes hos Internationaldesign, hvilket også gør sig gældende for de fine sædehynder i filt, der fås i et væld af smukke farver.

 

udklip-1



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *