Den nye POP!-figur af Jasmine har fået briller

Imagine if you had three wishes, three hopes, three dreams, and they all could come true.

Det var i 1992, at Jasmine første gang tog på eventyr uden for paladsets trygge og beskyttende mure i Agrabah. Det skete i Ron Clements og John Muskers mesterlige Aladdin, der er den 31. film i rækken af Disneys selvudnævnte klassikere. Og nu kan man, hvis man er en Disney-glad fan af selskabets animationsfilm i almindelighed og af Aladdin i særdeleshed, investere i Jasmine, der i denne POP!-udgave er blevet udstyret med briller.

12

Efter debuten i Aladdin, har Jasmine optrådt i The Return of Jafar (1994), Aladdin and the King of Thieves (1996) samt i den tre sæsoner og den 86 episoder lange animerede tv-serie Aladdin, der blev produceret af Walt Disney Television Animation i perioden 1994 til 1995. Det er en underkendt animationsserie, der meget gerne snart må gøre sin entré på dvd.

Jasmine er en Disney-prinsesse af den slags, der ikke lader sig binde på hænder og fødder. Hun er en stærk og handlekraftig pige med krudt i røven og eventyrlyst i årerne, hvilket betyder, at hun skriver sig ind blandt en lang række af de Disney-prinsesser, der især hører til i den såkaldte renæssance-periode, der gik fra 1989 til 1999, hvor selskabet oplevede en kreativ opblomstring.

4

Udover den 10 centimeter høje Jasmine, der som mange andre POP!-figurer har bevægeligt hoved, har Funko også sendt brilleudgaver af Ariel og Belle på markedet. De to karakterer, der stammer fra henholdsvis Den lille havefrue (1989) og Skønheden og Udyret (1991), hører, som Aladdin, også til i Disneys renæssance-periode, og hvis man har lidt lyserødt prinsesseblod i årerne, så vil disse figurer givetvis gøre stor glæde!

Funko Pop - Jasmin

PRODUKTINFORMATION

Navn/type: POP! Disney #68 / Jasmine
Producent: Funko
Materiale: Hårdt plast
Størrelse: 10 cm høj
Alder: Anbefales af producenten fra 3 år
Link: Funko.com / Gucca.dk / Funko Scandinavia Newz
Sponseret af: Wendros.se

Gucca-logo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.