“Tintin Match” kommer til Android og iOS!

Følg Tintin på hans spændende mobileventyr og oplev de store mysterier, der bringer ham til genkendelige gader og fremmede byer. Spillet er let tilgængeligt på din egen mobiltelefon og gratis at spille! “Tintin Match” udkommer i hele verden til Android og iOS, mandag den 31. august 2020.

Efter den succesfulde beta-launch på Google Play, er 5th Planet Games i samarbejde med Moulinsart stolte af at kunne annoncere den endelige udgivelse af “Tintin Match”: et sjovt og spændende match 3-mobilspil, der udkommer globalt den 31. august.

“Tintin Match” er et historiedrevet match 3 switcher game, hvor du gennem farverige puzzles opbygger Tintins univers. Som den berømte reporter på eventyr, vil du komme igennem puzzle-udfordringer, som låser op for ikoniske Tintin-scenarier og figurer kendt fra tegneserierne. 

“Krabben med de gyldne kløer” er det første eventyr, du støder på i spillet: Dagen starter som enhver anden for Tintin og Terry, men et mysterium er aldrig langt væk! Terry får snuden i klemme i en krabbedåse, Dupond & Dupont efterforsker pengefalskneri, og en fremmed bliver kidnappet, før han når at levere et budskab til Tintin. Kan alle disse tråde mon lede op til et større mysterium?

For at løse mysteriet, der optager Tintin, skal du løse en samling af håndlavede match 3-puzzles, hvor hvert af dem med sikkerhed vil udfordre problemknuseren i dig! Et objekt i vejen? Et brik ude af rækkevidde? Løber tiden ud? Brug dine bedste strategier og opnå tre stjerner ved første forsøg!

Spillet er udviklet af 5th Planet Games’ Berlin-afdeling, der er ledet af den renommerede puzzlespil-ekspert Moritz Voss; tidligere technology lead hos King, det nu Activision-ejede, svenske selskab bag nogle af de mest succesfulde puzzle spil nogensinde udgivet, så som Candy Crush Saga og Bubble Witch Saga

Tintin Match er et spil for alle over 9 år. Spillet er gratis at spille og vil blive tilgængeligt på både Google Play og Apple Store den 31. august. Det er også planen at udgive den på kinesiske Android stores senere.