Disney-figurer fra Bullyland: Rapunzel fra “To på flugt” (2010)

Bullyland har fremstillet i alt syv figurer, der tager afsæt i Nathan Grenos og Byron Howards “To på flugt” aka “Tangled” fra 2010. Men før vi ser nærmere på de tre fine Rapunzel-figurer, som Enigma Distribution har stillet til rådighed, skal vi have en hurtig introduktion af filmen, der var med til at genstarte Disneys prinsessefilm.

“To på flugt”, der indgår i Walt Disneys animerede klassikerserie som film nummer 50, fortæller historien om stakkels Rapunzel, der kidnappes af den onde Mor Gothel og holdes indespærret i et højt tårn langt ude i skoven.

Her “reddes” hun af forbryderen Flynn Rider, der hjælper hende med at finde hjem til hendes forældre. Filmen, der bygger på et eventyr af Brødrene Grimm, er, med et produktionsbudget på 1,35 milliarder, den  dyreste animationsfilm nogensinde.

Og nu til de fine Bullyland-figurer …

img_3476

Rapunzel-figurerne, der er mellem 5 og 11 centimeter høje, er alle upåklageligt bemalet, og detaljegraden er høj. Der er vanen tro lagt meget arbejde i at få figuren til at ligne den fra filmen mest muligt, hvilket er lykkedes forbilledligt. Farverne er nøje blevet afstemt, og formgivningen er fejlfri.

De to af figurerne er blevet udstyret med kamæleonen Pascal, der i øvrigt også kan købes som selvstændig figur. Det er et figursæt, der anbefales Disney-samlere og fans af den i øvrigt ganske eminente film.

Man kan næste år se frem til en ny animeret tv-serie, når Disney har premiere på “Tangled” … så hvis vi er heldige, er der nye figurer på vej fra Bullyland!

img_3477

img_3474

Det tyske firma Bullyland blev grundlagt i 1973 af Volkmar Klaus i den lille by Spratitbach, der ligger i Baden-Würteberg. Firmaet har specialiseret sig i at fremstille fine håndmalede samlerfigurer, og det har siden 1977 haft licens til at producere figurer, der tager afsæt i Disney-selskabets film.

Firmaet, der har kontorer i New York og Hong Kong, får primært fremstillet sine figurer i Tyskland og Kina, og som en af de første legetøjsproducenter bruger Bullyland hverken de farlige phthalater eller PVC i fremstillingen, men anvender et produkt, de selv har opfundet.

Herhjemme distribueres de fine Bullyland-figurer af Enigma Distribution, der også har stillet figurerne i dette indlæg til rådighed for omtale.

bullyland-figurer-disney-enigma-fiktion-kultur