Disney har netop officielt annonceret, at Frozen 2 er på vej!

Efter Frozens utrolige resultat ved billetlugerne, den indtjente over 1,2 milliarder dollars på et 150 millioner dollars stort budget, kommer det ikke som en overraskelse, at Disney netop officielt har annonceret, at der kommer en opfølger. Det skete i går, da John Lasseter i en pressemeddelelse udtalte, at instruktørerne Jennifer Lee og Chris Buck har fundet på en god ide til et nyt eventyr med Anna, Elsa, Kristoffer, Svend og Olaf.

Det vil igen være Chris Buck og Jennifer Lee, der varetager instruktionen, og Josh Gad vil igen være at finde i rollen som snemanden Olaf. I den danske udgave var det Martin Brygman, der leverede stemmen til den kække snemand.

Disney har endnu ikke offentliggjort flere detaljer om filmen, men det forventes, at størstedelen af det originale stemmecast vender tilbage.

Frozen, der hurtigt opnåede en kultagtig status, er – udover at være en filmatisering af H.C. Andersens eventyr Snedronningen – den bedst indtjenende animationsfilm nogensinde.

Der er endnu ikke blevet fastsat en officiel premieredato for filmen.

KILDE: Total Film / Games Radar

Walt Disney poster-plakat til klassiker-classic - Frozen (53)