Disneys første prinsesse som POP!-figur fra Funko

Behold – The Miracle Of The Movies! – Coming To Amaze You, Charm You, Thrill You!

Walt Disneys første og i dag 78 år gamle prinsesse holder sig særdeles godt! Hun er – i ordets sande betydning – en klassiker! Det var i 1937, at den fremsynede og initiativhungrige Walt Disney havde premiere på den film, der i dag troner som kronen på den lange række af mesterværker, Walt Disney Studierne sidenhen har sendt ud til tegnefilmselskende fans verden om.

1

Snehvide og de syv dværge, der bygger på et af brødrene Grimms folkeeventyr, introducerede selskabets første Disney-prinsesse, og hun har, lige siden premieren den 21. december 1937 i Carthay Circle Theatre, været én af filmselskabets mest markante prinsesser. Siden er der kommet flere til, og Funko har – til stor glæde for filmnørder og merchandisesamlere med fantasien i behold – sendt ikke så få af disse i handlen.

2Snehvide, der i øvrigt var den første fiktionskarakter, der fik sin egen stjerne på Hollywoods berømte Walk of Fame-fortov, er i Funkos POP!-udgave blevet iført sit klassiske tøjsæt: Gul kjole med blå overdel og pufærmer. Sådan noget ændrer man naturligvis ikke på. Hun rager 10 centimeter i vejret, og hovedet kan drejes i den vinkel, man gerne vil have det til.

Som én af filmens taglines lyder, så var filmen The one that started it all. Og hvis man er tegnefilmfan i almindelighed, og Disney-fan i særdeleshed, så må Snehvide og de syv dværge naturligvis ikke mangle i samlingen … og så pynter Funkos Snehvide gevaldigt ved dens side.

Funko Pop - Snehvide

PRODUKTINFORMATION

Navn/type: POP! Disney #08 / Snow White
Producent: Funko
Materiale: Hårdt plast
Størrelse: 10 cm høj
Alder: Anbefales af producenten fra 14 år
Link: Funko.com / Gucca.dk / Funko Scandinavian Newz
Sponseret af: Wendros.se

Gucca-logo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.