Film

15. september 2010

Dræbersnegle, som man ikke ønsker i kolonihaven – “Slugs: The Movie”

Bedst som jeg sidder og researcher til en artikel om film i kategorien når dyr går amok (denne vidunderlige subgenre indenfor horrorfilmens sfære) støder jeg i bogen “The Rough Guide to Horror Movies”, der er skrevet af Alan Jones, på en kort omtale, nærmest en notits, af den spansk-amerikanske samproduktion “Slugs: The Movie” fra 1988.

Jeg har set filmen omtalt tidligere i andre bøger, men nu vækkede den min interesse: Der var nemlig en afbildning af filmens dvd-cover, hvor en kvinde ligger blødende på et gulv, imens en snegl langsomt kryber bort. Et dvd-cover, der i øvrigt fik mig til at tænke på plakaten til “Slither” fra 2006.

Nå, men jeg fik lyst til at google efter screenshots fra filmen og vupti, der var fangst ved første søgning: Et herligt lille sneglebæst, der går ramboamok på en finger. Nu skal filmen findes, så jeg kan få den hjem på dvd. Den kan jo ikke være andet end genial, når den har en tagline som denne: They ooze. They slime. They kill.



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *