Sjov & Leg

28. oktober 2015

Dr. Peter Venkman som POP!-figur fra Funko

Dr. Peter Venkman: We came, we saw, we kicked its ass!

Sidste år var det 30 år siden, at de fire spøgelsesjægere første gang reddede New York fra den hær af gespenster, der havde indtaget The Big Apple. Egon, Peter, Raymond og Winston havde travlt med at få indfanget spøgelserne med deres proton packs, og ikke mindst Stay Puft Marshmallow Man blev en klæbrig udfordring.

12144689_10153412877843551_7661690082923656738_n

Nu kan man få hele Ghostbusters-teamet, samt Slimer og Stay Puft, som fine POP!-figurer fra Funko.  I denne omgang skal vi se nærmere på Dr. Peter Venkman, der blev spillet af herlige Bill Murray i de to film fra henholdsvis 1984 og 1989. Omtaler af de øvrige figurer følger muligvis senere … så stay tuned!

Venkman står – POP-vanen tro – 10 centimeter høj. Eller lav, om man vil. Han har sin proton pack på ryggen og sin trofaste blaster i hænderne, så spøgelser, gespenster og dæmoner kan få et skud med partikelstrålen, hvis de bliver en tand for kække. Han er ydermere iklædt det ikoniske outfit, der bærer den enkelte spøgelsesjægers navnetræk på brystlommen … og så er hovedet bevægeligt, så intet spøgelse kan snige sig ind på ham.

6 (1)

Denne figur tager sig godt ud i ens samling, der – naturligvis – også bør tælle Ivan Reitsmans første film med det herlige slæng, der redder New York fra at drukne i spøgelser og dæmoner. Og hvis man er fan med stort F, så har LEGO også sendt Ecto-1 på markedet, der næste år – i forbindelse med premieren på Paul Feigs nye Ghostbusters-film – får følgeskab af spøgelsesjægernes hovedkvarter, den ikoniske brandstation.

Who ya gonna call? Funkos Ghostbusters!

Venkman_POP_1024x1024

PRODUKTINFORMATION

Navn/type: POP! Movies: Dr. Peter Venkman #104 (Item #3976)
Producent: Funko
Materiale: Plast
Størrelse: 10 cm høj
Alder: Anbefales af producenten fra 14 år
Link: Funko.com / Gucca.dk / Funko Scandinavia Newz
Sponseret af: Wendros.se

Gucca-logo



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *