En julefilms-favorit: “Santa Jaws” (Misty Talley, 2018)


Ja, julehajer eksisterer skam, og man skal tro på dem!

Jeg har en svaghed for hajfilm. Også for de mere aparte og kulørte af slagsen. Og når man siger aparte hajfilm, så gør Misty Talleys “Santa Jaws” fra 2018 fluks sin entré fra dybet! Der er tale om en født højtidsklassiker, der som så mange andre hajfilm lukrerer på Steven Spielbergs “Jaws” … urmoderen til alle hajfilm fra 1975 og frem.

“Santa Jaws” er ren julehygge og mere grin end gru, så hvis man gerne vil have traditionsklassisk bjældeklang, julesang og sukkerstang, så skal man lede andre steder.

Misty Talley, som er lidt af en shark lady, underviser i filmredigeringens ædle kunst på University of Louisiana i Lafayette, og hun debuterede (i øvrigt som den første kvindelige instruktør) på kabelnetværket Syfy med hajfilmen “Zombie Shark” i 2015.

Siden har hun specialiseret sig i hajfilm, der placerer sig i genrekasserne “sharksploitation” og “mockbuster” … altså film, der (groft skitseret) benytter sig af trends i tiden og som søger at profitere på allerede etablerede succeser ved at mime og efterligne tema, plot og/eller titel.

“Santa Jaws” er en anderledes julefilm til dem, der gerne vil have et alternativ til de mere traditionelle af slagsen.

Så nyd traileren … og ho-ho-ho, you son of a bitch!