En julefilms-favorit: “Gremlins” (Joe Dante, 1984)

Don’t get him wet, keep him out of bright light, and never feed him after midnight.

Julen er den højtid, hvor nostalgien og traditionerne tager magten over mig. Den dikterer min gøren og laden, hvilket blandt andet betyder, at der IKKE sker brud på kutymen, når der skal udvælges julefilmsklassikere.

Én af de film, der går igen hvert år, er Joe Dantes mesterlige horrorkomedie “Gremlins” fra 1984, der har manuskript af Chris Columbus og eminent musik af salig Jerry Goldsmith … en komponist, der deler (første)plads med John Williams i mit filmmusikelskende julehjerte.

“Gremlins” havde amerikansk biografpremiere den 8. juni 1984, hvilket er helt efter bogen og sommerblockbuster-traditionen. Herhjemme fik filmen dog en mere passende premiere 2. juledag den 26. december. Selv så jeg den første gang i 1985, da den blev udgivet på VHS, og jeg har siden set den 19 gange.

Det fornægter sig ikke, at filmen er produceret af Hollywoods wunderkind Steven Spielberg og dennes selskab Amblin Entertainment. “Gremlins” er gennemsyret af det særlige “Spielberg touch”, og man katapulteres allerede fra introsekvensen ind i et univers, som kun 80’erne kunne undfange. Det er filmmagi, det er julemagi!

Både Roald Dahl, Walt Disney, Hanna-Barbera og Looney Tunes har skabt fortællinger med grumme, grønne og gustne gremlins. Men det er Joe Dantes film, der har udødeliggjort det ondsindede væsen … ikke mindst takket være Gizmo, der blev skabt af special effects-legenden Chris Walas.

“Gremlins” er i øvrigt et univers, der ikke er blevet udviklet til en Hollywood-franchise. Filmen fik en opfølger i 1990 – “Gremlins 2: The New Batch” – men herefter har der været farligt stille, og man har ikke hørt noget fra Gizmo & Co. Det bliver der dog ændret på fra næste år, hvor Warner Bros. lancerer den animerede tv-serie “Gremlins: Secrets of the Mogwai” … og ja, der er faktisk også en tredje film i støbeskeen.

Glædelig 9. december!