Er du fan af superheltene fra DC Comics? Så skal du bide mærke i de nye Justice League-figurer fra Schleich!

Du kender nok Schleich, der blandt andet producerer Smølferne og de fine dyrefigurer i plastic. Det tyske firma, der i år kan fejre sin 80-års fødselsdag, blev grundlagt i 1935, og i dag står de bag en lang række figurer, der tager afsæt i tegneseriens og populærkulturens verden.

Det gælder også deres nyeste produktserie, der falder naturligt ind i en tid, hvor superhelte har bemægtiget sig biograferne såvel som tv-skærmene. Aldrig tidligere har karakterer som Batman og Superman haft så frodige kår, og hvad der før blev opfattet som inferiør og lettere ligegyldig drengeunderholdning er nu blevet mainstream.

Således føjer Schleichs nye Justice League-figurer sig smukt ind i rækken af merchandise og legetøj, der de senere år har gjort alle superheltefans – unge som gamle – glade. De seks figurer, vi ser nærmere på i dette indlæg, er mellem 8 og 11 centimeter høje, fremstillet i hård plast og fremstår uden synlige sammenføjninger.

Det drejer sig om henholdsvis tre Superman-figurer og tre Batman-figurer, der præsenteres i forskellige positurer: stående, kampklar og knælende. Figurerne er fastmonteret på en solid sokkel, hvilket gør, at de nærmere er at opfatte som fine samlerobjekter, der står til skue, end som decideret legetøj a la bevægelige actionfigurer.

Batman-Schleich


Læs også: Velkommen til Schleichs superhelte-verden!