Et krimiforfatterkskab, jeg ikke kendte: Edmund Crispins “Den forsvundne legetøjsbutik”

End ikke alverdens muntre, levende festoptog kan måle sig med et lig! (Charles Wesley, On the Sight of a Corpse.)

Jeg elsker at gå i krig med et forfatterskab, jeg ikke kender, og Edmund Crispins er et overskueligt et af slagsen.

Edmund Crispin, der er pseudonym for Robert Bruce Montgomery, nåede – blandt andet grundet en udpræget hang til alkohol – blot at skrive ni romaner og to novellesamlinger, inden han døde 57 år gammel i 1978.

Crispin opfattes af mange som én af de sidste store repræsentanter for den britiske “whodunit”-krimitradition, og med Gervase Fen har han skabt en snushane, der skriver sig interessant ind blandt de mange, mange andre, der befolker det britiske krimilandskab. Fen er – udover at være professor ved St. Christophers College i Oxford – en yderst ferm, skarpsindig og ukonventionel amatørdetektiv, der ofte udsættes for et “lukket rum”-mysterium.

Det er interessant, at Crispin ofte henviser til klassisk, engelsk litteratur og poesi i sine romaner, og at Den forsvundne legetøjsbutik – som bliver min introduktion til forfatterskabet – fungerede som inspiration for klimakset i Alfred Hitchcocks Strangers on a Train fra 1951. Og så har Crispin en tendens til at vælte den fjerde væg, hvilket han blandt andet også gør i Den forsvundne legetøjsbutik … et interessant stiltræk.

Den forsvundne legetøjsbutik, der er den anden roman i serien om Gervase Fen, blev oprindeligt udgivet i 1946 og foreligger nu for første gang på dansk fra Forlaget Rosenkilde.

Den-forsvundne-legetøjsbutik - 2