Et styk ond grissebasse på vej på dvd…

Jeg elsker når dyr går amok-film! Det har jeg gjort lige siden, jeg første gang som petit knejt så Steven Spielbergs Jaws (1975) … så i min bog er det altid godt nyt, når en ny dyregyser gør sin entré!

Nu udgiver (eller “nu” vil sige 27. december) Cinematic Vision filmen Pig Hunt (2008), der på dansk distribueres under titlen Weekend Hunt … det skal nok blive spændende at se, hvad James Isaac, instruktøren bag Skinwalkers (2006) og Jason X (2001), kan få ud af en flok psykopatiske bondeknolde og et styk ond-i-sulet svin!

3x-pig-hunt-aka-weekend-hunt-pc3a5-dvd
Grissebassegys på dvd: Det danske, det britiske og det amerikanske dvd-cover!

Den eneste anden grissebasse-gyser, jeg har set, er den australske kultfilm Razorback (1984), så jeg glæder mig til igen at se et ondt svin gøre kort proces med en flok weekendjægere … og så kommer filmen i øvrigt i flæskestegsmåneden, perfekt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.