Sjov & Leg

5. december 2016

Fem fine julegaveidéer fra Forlaget Globe

Hvis man mangler julegaveinspiration til poderne, så kan man kigge forbi Forlaget Globe, der har en lang række fine spil og bøger til børn. Her skal vi se nærmere på fem ting, som Globe har sendt på markedet.

Hvis man har en dyreelsker i familien, der elsker alt hvad der kravler, kryber, løber, flyver og svømmer, så er den store “Børnenes store dyrebog” en flot gave at give. Her kan man komme tæt på flyvende slanger, farveskiftende kamæleoner og andre dyr og levende skabninger på jorden.

forlaget-globe-legetoej-boeger-fiktion-kultur-4 forlaget-globe-legetoej-boeger-fiktion-kultur-5

“Børnenes store dyrbog”  er spækket til randen med flotte fotografier, informationer, kommer i hardback, og mere end 1500 arter omtales på flot illustrerede sider. Det er en bog, som den unge dyrelekser vil sætte stor pris på at finde under træet.

Til de lidt ældre kan man med fordel købe infobogen “Berlin: Alt det du gerne vil vide”, der er spækket med nyttige informationer, historisk fakta og sjove historier fra den hippe storby, der emmer af liv og kultur. Så hvis man planlægger en tur til den tyske hovedstad, så er denne “Lonely Planet”-udgivelse en god følgesvend, der leverer hurtig info om en lang række seværdigheder (og meget andet) på de tæt pakkede 96 sider.

forlaget-globe-legetoej-boeger-fiktion-kultur-2 forlaget-globe-legetoej-boeger-fiktion-kultur-1
forlaget-globe-legetoej-boeger-fiktion-kultur-3

Forlaget Globe står også bag en række aktivitetslegetøj, der kommer i fine æsker. Man kan blandt andet købe “Min første bondegård”, “Min lille bondegård” og “Min lille zoo”.

“Min lille bondegård” består af et vendespil, en bog og en ko i træ. De to andre sæt udgøres af et stort puslespil, en række zoo- og bondegårdsdyr og en bog, der tager afsæt i den pågældendes æskes tema. Det er fine “leg og lær”-æsker, der styrker fantasien hos barnet og som fungerer som et “analogt” afbræk fra den tablet, som fylder meget i mange børns hverdag.

Alle tre sæt anbefales på det varmeste, og voksne kan også være med i legen – go’ jul!

 

globe



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *