Fiktion & Kultur har søsat ny “Star Wars”-side på Facebook!

This is the “Star Wars”-page you’re looking for!

Hvis man er “Star Wars”-fan (og hvem er ikke det?) så bør man slå et smut forbi Fiktion & Kulturs spritnye “Star Wars”-side på Facebook: The Rancor Pit: Alt om Star Wars!

The Rancor Pit er en side, der helliger sig alt det, der rører sig inden for “Star Wars”-universet. Her kan man læse nyheder, artikler, indlæg og omtaler af tegneserier, romaner, film, tv-serier, faglitteratur, legetøj, merchandise, begivenheder og meget andet, der rører sig i en galakse langt, langt borte!

Siden varetages af undertegnede, Robert Johannes Rasmussen, der udover at være uddannet mag.art. i Litteratur- og Filmvidenskab, også har været forgabt i “Star Wars” siden det var Kenner, der sad på produktionen af “Star Wars”-figurer. Ligeledes har jeg oversat “Star Wars Rebels” for Egmont Publishing, der – som den animerede tv-serie – jo desværre er blevet taget af tapetet.

Derfor: Hvis du er fan af George Lucas’ galakseunivers, så bør du besøge The Rancor Pit og like, synes godt om samt dele siden til alle, der måtte have interesse i det, der sker in a galaxy far, far way!

Klik på ikonet i øverste højre hjørne, og du vil fluks blive befordret videre til The Rancor Pit!

May the Force be with you!