Film

12. januar 2017

FILMNYT: Woody Harrelson skal på eventyr i en galakse langt, langt borte!

Rygterne, der længe har svirret, er nu blevet bekræftet: Woody Harrelson bliver en del af “Star Wars”-universet! Den karismatiske skuespiller fra Texas skal medvirke i den endnu unavngivne antologifilm om Han Solos unge år, der får biografpremiere 2018.

“Han Solo”-filmen bliver den anden antologifilm i “Star Wars”-franchisen, og den kommer til at følge i kølvandet på Gareth Edwards succesfulde “Rogue One: A Star Wars Story” (2016). Begge film foregår sideløbende med den store saga om Skywalker-familien, som fortælles i de tre filmtrilogier.  

Den kommende antologi/spinoff-film om Han Solo bliver produceret af “Star Wars”-veteranen Kathleen Kennedy samt Allison Shearmur og Simon Emanuel. Filmen har manuskript af far og søn-teamet Lawrence og Joe Kasdan, og den instrueres af Phil Lord og Christopher Miller, der har følgende at sige om tilføjelsen af Woody Harrelson:

We couldn’t be more excited to work with an artist with as much depth and range as Woody.His ability to find both humor and pathos, often in the same role, is truly unique. He is also very good at ping pong.

Det er endnu uklart, hvilken karakter Woody Harrelson skal spille, men meget tyder på, at vi kommer til at opleve ham som læremester for Han Solo. Rollen som læremester er ikke ukendt for Harrelson, der tidligere har spillet Haymitch Abernathy i “Hunger Games”-filmene, Tallahassee i “Zombieland” og Roy Munson i “Kingpin”.

Castet tæller indtil videre Alden Ehrenreich (Han Solo), Donald Glover (Lando Calrissian) og “Game of Thrones”-stjernen Emilia Clarke i en endnu ukendt rolle.

Antologifilmen om Han Solo kommer til at foregå 10 år før begivenhederne i “Rogue One: A Star Wars Story”.

KILDE: StarWars.com

Star Wars-Han Solo-Woody Harrelson-Filmnyt-Fiktion og Kultur-Disney-2WH-Approved-Headshot-2017



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *