Film

20. juni 2010

Filmplakat til David Finchers kommende “The Social Network”

Jeg må indrømme – til trods for min næsegrus beundring for David Fincher – at jeg har mine bange anelser for den kommende Facebook-film – “The Social Media” – der pt. befinder sig i postproduktionsfasen. Der er endnu ikke blevet sluset en trailer ud til os Fincher-fans, så der er intet håndgribeligt  – intet billedmateriale – der kan fortælle om, hvorledes filmen bliver bygget op. Umiddelbart virker det som nyt terræn for Fincher (der er en nygotikkens og en mørkets mester) når han vælger at skabe en film omkring udviklingen af Facebook. Men – som skrevet – så vil jeg lade manden bag “Se7en” (1995), “The Game” (1997), “Fight Club” (1999) og “Zodiac” (2007) komme tvivlen til gode … også selvom hans næste projekt efter Facebook-filmen er en genindspilning af den middelmådige “Mænd der hader kvinder“!

Læs også: Finchers filmunivers.



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.





  1. Det var ærgeligt Fincher skulle blive senil i sådan en tidlig alder. Efter “Se7en”, “Fight club” og “The game” i rap, troede jeg virkelig vi havde at gøre med en slags halvgud af en art. Så kom “Panic room” og jeg blev pinefuldt mindet om at han desværre kun var af kød og blod ligesom os andre. Suk.En facebook-film, mænd der hader kvinder eller en animeret The Goon-film … lyder som en kunstner der ikke aner hvad han vil.


  2. Jeg har heller ikke de store forventninger til “The Social Network” … en film, der går imod Finchers øvrige produktion på mange områder. Dog skal den ses.

    Der er ingen tvivl om, at “Se7en”, “Fight Club” og “The Game” er blandt Finchers bedste … de to første 6/6, den sidste 5/6.

    “Zodiac” og “The Curious Case of Benjamin Button” er dog også af en kvalitet der gør, at de uden problemer kan mænge sig med de tre første. Især “Zodiac” er en på så mange måder formfuldendt film, at man kan trøste sig med, at Fincher IKKE har mistet “his touch”. “Zodiac” er en klar 6/6 i min bog, og “The Curious Case of Benjamin Button” en 5/6.

    Og så er jeg heller ikke at finde blandt de hardcore kritikere af “Panic Room” – som klart er blandt Finchers svageste – der underkender filmen enhver kunstnerisk og æstetisk berettigelse. Jeg synes især om den klaustrofobiske stemning, Fincher får skabt. Den Hitchcockske aura, der svøber sig om filmen, og den helt igennem fantastiske fotografering gør filmen seværdig!

    Jeg glæder mig ikke til “The Social Network”, men jeg skal se den! Ang. genfilmatiseringen af “Mænd der hader kvinder” – måske hele trilogien – så kan det ikke blive andet end bedre … og slet ikke, hvis castet – der pt. er blevet knyttet til produktionen – holder! 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *