Forlaget Cobolt (gen)udgiver Peyos Benny Bomstærk-historie “De røde taxier”

Den 14. januar udgiver Forlaget Cobolt deres anden historie med Peyos Benny Bomstærk. Denne gang er det et genoptryk af klassikeren De røde taxier fra 1962, der første gang blev udgivet herhjemme af Carlsen i 1976. Der er fortsat Ib Schifter Schou, der er oversætteren bag denne Benoît Brisefer-historie. Bogen, der er på 64 sider, er vanen tro indbundet!

[toggle_box title=”Om historien skriver forlaget:” width=”Width of toggle box”]

Et nyt taxiselskab er dukket op i Bennys hjemby, Store Livsglæde. Men chaufførerne i De Røde Taxier forekommer at være nogle ubehagelige typer, og tilsyneladende er de ude på at gøre Bennys gamle ven hr. Madsen arbejdsløs. Da Madsen en dag finder sin gamle taxi ødelagt, begynder Benny at blive mistænksom over for de nye biler i byen.
 
Efter et besøg på De Røde Taxiers hovedkontor forsvinder hr. Madsen sporløst, og så er Benny for alvor bekymret. Hvor er hr. Madsen, og hvad er det for nogle mystiske aktiviteter, der foregår i taxiselskabet? Heldigvis er Benny jo utroligt stærk. Altså undtagen, hvis han bliver forkølet. Men hvad kan den lille dreng gøre? Han får den idé at begynde med at praje en rød taxi!

[/toggle_box]

Benny Bomstærk - De røde taxier - Forlaget Cobolt - 2