Forlaget Cobolt har netop udgivet “Berlin: En by af bly”

Forlaget Cobolt har netop udgivet andet bind i Jason Lutes’ prisbelønnede graphic novel-trilogi. Det er en fængende fortælling om Weimarrepublikkens fald. Bogen er i handlen. 216 sider til en vejledende pris af 248,-

Se sideeksempler fra “Berlin: En by af bly” her – KLIK

Forlaget skriver følgende om udgivelsen:

Berlin 1929. Mens verdensdepressionen slår ud i lys lue og politisk radikalisering holder gaderne i et blodigt jerngreb, danser man på vulkaner i kabareter og jazzklubber. Også den unge kunstnerinde Marthe Müller strejfer om i hovedstadens dekadente natteliv på jagt efter salig glemsel og egen identitet og bliver øjenvidne til den amerikanske jazzcombo Cocoa Kids’ kometagtige opstigning på den berlinske nattehimmel.

I en politisk malstrøm af revolutionære kommunister, vægelsindede socialdemokrater og nationalsocialister på fremmarch forsøger journalisten Kurt Severing fortvivlet at tale demokratiets sag med ord, men når Weimarrepublikken står på afgrundens rand, og enhver hytter sit eget skind, har menneskelig solidaritet trange kår.

Kilde: Forlaget Cobolt

Berlin En by af bly-p