Forlaget Cobolt har netop udgivet det tredje og sidste bind i Jan Lööfs serier. Bogen er på 208 sider illustreret i farver og sort/hvid og måler 23×30 cm.
Besøg forlagets hjemmeside!
Om bogen skriver forlaget:
Dette tredje og sidste bind i af Jan Lööfs serier indeholder de tre sidste Felix-historier, Jan Lööf lavede, ”Felix og meteroren”, ”Felix og Cecilia” og ”Felix i Afrika”. Men derudover også andre tegneserier, som ikke har været trykt på dansk før – samt Jan Lööfs tanker om eventuelt at fortsætte med Felix eller at omgøre de klassiske historier til tegneseriealbum i farver. Han viser prøver på, hvordan det kunne gøres, men forklarer også, hvorfor det ikke blev til noget.
Desuden mere end 50 sider med sjovt ekstramateriale og narrestreger fortalt og illustreret i Jan Lööfs velkendte, finurlige stil. Han fortæller blandt andet om, hvordan han debuterede som vægmaler for det svenske flyvevåbens museum i Linköping, om sin karriere som vinduesdekoratør for en café på Söder i Stockholm, om kunsten at skrive en historie, om hans forhold til dyrepsykologi, amerikanere, hammondorgler, barytonolietønder og produktplacering samt hans bud på, hvad en tegneserie egentlig er for noget.
![]() |
![]() |