Gys

8. juni 2015

Gi’ hånd til Freddy … hvis du tør! Freddy Krueger som Wacky Wobbler fra Funko

Jeg var blot en 10 år gammel purk, da jeg første gang fik sneget mig til at se Wes Cravens A Nightmare On Elm Street, der sidste år kunne fejre sin 30-års fødselsdag. I dette blodsprøjtende mesterværk bliver et af horrorgenrens mest markante monstre sluppet løs: Den vansirede Freddy Krueger, som alle børn frygter.

Lige siden denne skelsættende gyseraften for 27 år siden, hvor jeg sad neglebidende foran skærmen, har den gode Freddy fuldt mig i tykt og tyndt. Han er blevet en nær ven, man altid kan ty til, når genren endnu en gang udsættes for en rædderlig film.

12 11356985_766257026804911_82856382_n

13Derfor er det også herligt, at der er blevet plads til Freddy på arbejdsværelset. Her troner han nu i al sin gru på skrivebordet, hvor han med sin sundhedsfarlige handske og iøjnefaldende rød- og grønstribede trøje samt Fedora – ægte filmhelte går jo altid med Fedora – minder mig om, hvor fantastisk en karakter, han er.

Freddy er en Wacky Wobbler fra Funko, og med sit bevægelige bobblehead hilser han pænt, når man sætter sig til rette ved tastaturet. Han er en 18 centimeter høj sag, som er støbt i hård plast – og så står hans navn prentet på en sokkel, der naturligvis er blevet smukt dekoreret med blodpletter. Sådan skal det være!

Hvis man er horrorfan i almindelighed og A Nightmare on Elm Street-fan i særdeleshed, så må Freddy naturligvis ikke mangle hjemme på hylden. Han vil pryde enhver horrorsamling, og selvom man måske kunne forledes til at tro, at vi har med legetøj at gøre, så er det nærmere et samleobjekt, der glæder filmelskere, horrornørder og merchandisesamlere.

Drøm sødt og husk på: Every town has an Elm Street!

Hot-Sale-Horror-Film-Nightmare-On-Elm-Street-font-b-Freddy-b-font-Krueger-7-font

PRODUKTINFORMATION

Navn/type: Wacky Wobbler #2107 / Freddy Krueger
Producent: Funko
Materiale: Hårdt plast
Størrelse: 18 cm høj
Alder: Anbefales af producenten fra 5 år
Link: Funko.com
Sponseret af: CoolStuff.dk

Coolstuff



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *