Gærdesmutten er i forårshopla!

I dag var jeg så heldig at fange sangen fra én af havens forårskåde gærdesmutte-hanner på mobiltelefonen, hvilket der kom nedenstående lydfil ud af.

Og hvad gør den lille fugl i øvrigt, når man afspiller dens egen sang for den? Jo, den kommer flyvende og sætter sig helt tæt på én, imens den forsøger at udkonkurrere “konkurrenten”, der er trængt ind på dens territorium.

Gærdesmutten (Troglodytes troglodytes) kan høres hele året, men lige nu er hannerne forårskåde. Der skal lokkes en hun til reden, så der synges flot og kraftfuldt.