Litteratur

26. marts 2012

George R.R. Martins “Kragernes rige” udgives 1. maj

Gyldendal udgiver 1. maj George R. R. Martins Kragernes rige, der er fjerde bind i fantasyserien En sang om is og ild. Vanen tro er der tale om en veritabel mammutroman, en mursten på imponerende 756 sider, der dog hurtigt vil få ben at gå på, når den lander på undertegnedes adresse.

Resumeet indeholder spoilers

Et splittet kongerige har omsider fred i sigte. Det virker for godt til at være sandt: Efter århundreders bitter strid og skæbnesvangre forræderier tvinges de syv magter, som deles om landet, til en usikker våbenhvile. Tilsyneladende … Efter den uhyrlige kong Joffreys død hersker Cersei nu som regent i Kongshavn. Robb Starks død har knækket rebellerne i nord, og hans søskende er spredt rundt om i hele kongeriget som frø på den golde jord. Der er stadig enkelte personer der gør krav på den engang så eftertragtede Jerntrone, men de er enten for svage eller for langt borte til at gøre deres krav effektivt gældende.

Krigen, der i sit raseri var uden for kontrol i så lang tid, har fortæret sig selv. Efter hvert kulminerende slag varer det ikke længe, før de overlevende, fredløse, overløbere og ådselædere begynder at samle sig for at pille kød af de dødes knogler og myrde andre for at bemægtige sig rovet. De menneskelige krager i De Syv Kongedømmer samles ved et festmåltid af aske. Der bliver planlagt dristige nye komplotter og dannet farlige nye alliancer, og overraskende ansigter – nogle velkendte, andre viser sig kun i forbigående – dukker frem fra en ildevarslende skumring af forgangne slag og kaos for at tage udfordringerne op, der venter ude i fremtiden.

Det er en tid, da de kloge og ærgerrige, de svigefulde og viljestærke erhverver sig de færdigheder det skal til for at overleve i de skrækindjagende tider, der venter dem. Tiden er inde til for adelige og borgere, soldater og troldmænd, snigmordere og vismænd at gå sammen og sætte deres liv og lykke på spil. For i kragernes rige er der mange om rovet, men kun få vil overleve.

Romanen udkommer 1. maj i en hardback-udgave

Kragernes rige



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *