Langt om længe kan fans af den klassiske 80’er animationsserie “He-Man and the Masters of the Universe” glæde sig.
Det blev på dette års San Diego Comic Con afsløret, at sæson 1 af den legendariske serie udsendes på R1 dvd 18. oktober 2005.
Første sæson vil være spækket med lækkerier, og boxen vil bl.a. indeholde alle digitalt rensede episoder, 2 dokumentarprogrammer, 2 orginale kunstkort, storyboards, scripts og karakterprofiler.
Det bliver første sæt ud af fire, der kommer til at indeholde alle 130 afsnit. Ryggen på boxen vil, når alle 4 sæt er købt, danne et billede.
Hos TvShowsOnDVD kan det flotte box-art ses.