Litteratur

15. marts 2010

Herman Bangs samlede romaner og noveller 1-10 fra People’s Press

En nyhed er det ikke. De ti bind har været i handlen i et stykke tid. Ikke desto mindre skal en udgivelse af denne type naturligvis have så megen positiv omtale, som den overhovedet kan få. Så fordi, at jeg er en smule langsom i optrækket (jeg har først nu fået kendskab til de ti binds eksistens) skal andre uvidende fæller naturligvis også oplyses om disse litterære perlers flotte nye indpakning.

Det er en flot udgivelse, som People’s Press og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har fået skabt. Det er glædeligt, at en så stor forfatter som Herman Bang har fået så fin en behandling. Det ville glæde usigeligt, hvis andre markante forfattere fik samme behandling. Forfattere som Karen Blixen, Henrik Pontoppidan, J.P. Jacobsen, Georg Brandes, Martin A. Hansen, Hans Scherfig, H.C. Branner og Hans Kirk. Blot for at nævne nogle få oplagte kandidater.

Herman Bang (1857-1912)

Herman Bang (1857-1912) var prosaens mester. Hans forfatterskab hører til dansk litteraturs betydeligste, dels på grund af dets dybe psykologiske indsigt, dels på grund af den impressionistiske, filmiske stil, der fornyede datidens prosa, og som stadig præger nutidens litteratur. Romaner og noveller 1-10 er den første udgave, der gengiver det skønlitterære prosaforfatterskab i dets helhed. Udgaven omfatter de samlede romaner i bind 1-5 og de samlede noveller i bind 6-10. Alle teksterne er kritisk gengivet efter førsteudgave eller manuskript og forsynet med oplysende efterskrifter og forklarende noter

De fine præsentationer af værkerne er skrevet af forlaget til udgivelsen:

Bind 1: Haabløse Slægter
Haabøse slægter, 1880, er romanen, Herman Bang aldrig kunne slippe – og romanen der aldrig slap ham. Den blev sin tids største skandalesucces og skaffede Bang en dom for offentliggørelse af et ’utugtigt Skrift’ på halsen. Som debutroman frisatte Haabløse Slægter en lang række af de motiver, Bang siden skulle vende tilbage til i sine mesterværker.

Bind 2: Fædra, Stuk
I årene mellem udgivelsen af de to romaner Fædra, 1883, og Stuk, 1887, fandt Herman Bang den tone, der skulle blive forfatterskabets særkende. Den naturalistiske arvelighedsroman Fædra lagde sig i stil og tematik i direkte forlængelse af debutromanen Haabløse Slægter, og erfaringerne blev i storbypanoramaet Stuk omsat til et virvar af stemmer og indtryk. Stuk indvarslede således Bangs eminente, impressionistiske kunst.

Bind 3: Tine, Ludvigsbakke
Forfatterskabets stilistiske mesterværker, romanerne Tine, 1889, og Ludvigsbakke, 1896, bragte Herman Bang den længe ventede anerkendelse. I konservative kredse stødte antikrigsromanen Tine dog an på grund af bogens afglorificering af krigen i 1864, og fordi den hjerteskærende kærlighedshistorie fortælles så illusionsløst. Men mere progressive anmeldere fremhævede Tine som Bangs hidtil bedste bog. I Ludvigsbakke tegnes den kvindelige altopofrende hovedpersons tre baggrunde nænsomt og distanceret: det jyske herregårdsmiljø, hun må forlade, det københavnske bourgeoisi, der svigter hende, og Kommunehospitalet i København, hvor hun som sygeplejerske kun halvt accepteres.

Bind 4: Det hvide Hus, Det graa Hus, Sommerglæder
Det hvide hus, 1898, og Det graa Hus, 1901, er to stærkt stiliserede erindringsromaner. I den første skildres barndomsårene i præstegården på Als som et gribende monument over Herman Bangs moder. Det graa Hus omhandler et døgn under Bangs første studenterår i København i bedstefaderens hjem. I den korte roman Sommerglæder, 1902, viser forfatteren sig fra sin lyseste og mest humoristiske side og historien markerer afslutningen på den fornemme række af impressionistiske romaner i forfatterskabet.

Bind 5: Mikaël, De uden Fædreland
I Mikaël, 1904, og De uden Fædreland, 1906, vendte Herman Bang tilbage til sit eget livs tragedie. Begge romaner er kunstnerromaner, der ubarmhjertigt skildrer deres hovedpersoner som fremmede i verden. Mikaël er en bog om skinsyge og anderledes kærlighed, som i centrum har den store gamle maler Calude Zoret, der må lide alderdommens bitre nederlag til selvkærlig ungdom og ulmende erotik. Og De uden Fædreland kredser ligeledes om nederlaget i historien om den hjemløse, geniale violinist Joàn Ujházy med erfaringen om, at selv de største kunstneriske triumfer ikke kan overvinde smerten ved ikke at høre til.

Bind 6
»Paria’er« er Herman Bangs tidligste skønlitterære arbejde, dateret 15.5.1878. De tre fortællinger, som aldrig blev udgivet i hans levetid, behandler et vovet tema: den prostituerede med en blanding af sentimentalitet og pikanteri. Stilistisk tyvstartede disse stærkt sceniske beretninger impressionismen. Som prosaforfatter debuterede han i foråret 1880 med novellesamlingen Tunge Melodier. Herfra er novellerne »Foran Alteret« og »Pernille« først sent blevet anerkendt i en bredere kreds. Præster, 1883, indeholder beske skildringer af gejstligheden, men rummer også en række nænsomme kvindeportrætter, bl.a. »Frøkenen« og »Elna«. De tre Excentriske Noveller (»Franz Pander«, »Fratelli Bedini« og »Charlot Dupont«), 1885, drejer sig især om unge, mandlige kunstnertyper. Her udfoldede Herman Bang for alvor sit talent for scenisk-impressionistisk gengivelse af de miljøer, der spiller stærkt ind på de tragiske livsforløb.

Bind 7
Den romanlange klassiker »Ved Vejen« er hovedteksten i Herman Bangs største novellesamling Stille Eksistenser, 1886. Dens mange scener, dialoger og tilbageblik er bygget op med sikker, dramatisk hånd. Det stilfærdige stationsliv og Katinka Bais ulykkelige forelskelse er skildret med både ironi, humor – og medfølelse. Udgaven medtager også samlingens lange forord, hvor Herman Bang bl.a. fortæller om novellens baggrund. Under Aaget, 1890, fastslog Herman Bangs position som novelleforfatter. Af de tre tekster er den tragikomiske historie om den omrejsende danselærerinde Irene Holm den mest kendte. Forfatterens livlige beskrivelser af miljøer med en mangfoldig rigdom af typer foldes også sikkert ud i »En dejlig Dag« og »Frøken Caja«.

Bind 8
Med sit dybt mismodige syn på kærligheden er artisthistorien »Les quatre diables«, 1890, en af Herman Bangs sorteste. Og at kunstneren er en outcast og kunstens pris er høj gøres skærende tydeligt af cirkusmiljøet, en verden, hvis grelt blændende facade og brutale bagside Bang forstod sig særdeles godt på. Liv og Død, 1899, beskriver drifternes herredømme over mennesket og skildrer et aristokrati i forfald og forandring. I fortællingernes levende replikker kommer den bangske impressionisme til udtryk i fortættet form. Ravnene. To Fortællinger, 1902, indeholder to vidt forskellige noveller, der viser omfanget af Bangs evner. Titelnovellen »Ravnene« er en satirisk fortælling om gerrighed og forstillelse i en københavnsk familie af det bedre borgerskab. Samlingens anden novelle »Julegaver« er endnu en indfølt skildring af de stille eksistenser i provinsen. I Sælsomme Fortællinger, 1907, prøver Herman Bang kræfter med en ny genre: den mystiske fortælling i stil med gysets mester Edgar Allan Poe. De tre fortællinger er meget forskellige, men har døden som fælles omdrejningspunkt.

Bind 9 og 10
Noveller og skitser. Avis- og tidsskriftstryk 1878-1912 rummer litterær kortprosa, som Herman Bang ikke optog i sine bøger. Samlingen åbner med provinsstudentens første, henførte beskrivelse af København i »Under Illuminationen«, 1878, og ender med den 54-åriges fortættede skildring af den store rejse over Atlanterhavet i 1912 til U.S.A., hvorfra han ikke vendte tilbage i live. Teksterne stammer fra omkring 25 forskellige ugemagasiner, almanakker og aviser herhjemme og i Norge og har for størstedelens vedkommende været upåagtede eller helt ukendte uden for en snæver forskerkreds. Mange af bidragene er fiktive fortællinger i traditionel forstand, mens andre enten er livsbilleder fra nær og fjern eller mere eller mindre faktuelt prægede skitser omkring erindringer og oplevelser fra barndom og voksenverden. En del tekster bærer tydeligt præg af de medier, de er stilet til og træder undertiden det journalistisk-aktuelle nær, men de forbliver alligevel skønlitteratur ved at række ud mod noget alment og altidigt.

Kilde: People’s Press



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *