Horrorinspiration til Halloween: “Halloween II” (Rob Zombie, 2009)

Rob Zombies andet møde med John Carpenters klassiske maskemonster sker i genindspilningen “Halloween II” (2009), hvor Laurie Strode igen skal stå ansigt til ansigt med sin lettere psykotiske bror Michael Myers. Filmen udgives på dvd & Blu-ray af Midget Entertainment den 26. oktober.

Laurie Strode køres i al hast på hospitalet, hvor hun behandles for de alvorlige skader, som hendes mentalt forstyrrede bror, Michael, har påført hende. Michael opsøger Laurie på hospitalet og myrder alle omkring søsteren, men med nød og næppe undslipper hun med livet i behold. Årevis senere plages Laurie stadig af mordforsøget, og Michael vil ikke lade hende glemme ham.