Litteratur

4. september 2013

Hr. Ferdinand udgiver Stephen Kings nye mastodontroman 22.11.63

Det er i år 50 år siden, at John F. Kennedy blev skudt. Det skete den 22. november 1963. I år udgiver Hr. Ferdinand Stephen Kings ny mastodontroman den 22. november. Romanen, der strækker sig over imponerende 800 sider, hvilket naturligvis ikke kommer som en overraskelse, når man har forfatteren in mente, handler om … ja, læs en gang, hvad forlaget skriver:

Hvad nu hvis man kan ændre fortiden? Hvad nu hvis man ved at forhindre mordet på John Kennedy også forhindrede f.eks. Vietnam-krigen og reddede tusinder af liv? Hvad nu hvis man i 2011 fandt et hul i tidens tæppe, der ville føre en tilbage til 1958? Så skulle man ganske vist bo fem år i fortiden indtil tidspunktet for attentatet den 22. november 1963, men med et så ædelt formål kan man vel nok ofre et par år af sit liv, og efter veloverstået dåd smutter man bare gennem hullet igen og kommer tilbage til sin egen tid.

Vis mere

Det er netop, hvad high school-læreren George Amberson fra Lisbon Falls i Maine beslutter sig for at gøre. Og George finder sig vældig godt til rette i fortiden. Han får tiden til at gå med at efterforske Lee Harvey Oswald for at sikre sig, at det var Oswald, der myrdede Kennedy, og den del af livet bryder han sig bestemt ikke om. Men han bryder sig meget om at bo og arbejde i Jodie, og han bryder sig særdeles meget om den høje og kønne skolebibliotekar, Sadie. Så meget, at han beslutter at blive boende i fortiden, når opgaven er fuldført.

 Men hvad nu hvis? Der er mange gode grunde til ikke at pille ved fortiden, og George oplever, at fortiden kæmper imod med næb og kløer, stiller alle mulige forhindringer op, og jo nærmere han kommer 1963, jo desperatere bliver fortidens forsøg på ikke at blive ændret. Fortiden bliver som en mund fyldt med skarpe tænder og klinger, som George og folk omkring ham er i stadig større fare for at blive opslugt af. Stephen King har i sin kontrafaktiske roman, 22.11.63., taget det største traume i USA’s nyere historie under behandling på en veloplagt, tankevækkende og frem for alt sindssygt spændende måde

Hr. Ferdinand udgiver den 800 sider lange roman den 22. november i år

1170775_1774873942651585_6310887_n



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *