Hvornår kommer “The Fall Guy” på dvd?

Når man som jeg er vokset op i firserne, hvor man nærmest blev intravenøst fodret med synkroniseret, amerikansk tv på diverse tyske kanaler, så er der visse tv-serier, der i dag er voldsomt efterspurgte! “Magnum P.I.” er begyndt at blive udgivet, “Knight Rider” og “Miami Vice” ligeså, så nu må også “The Fall Guy” gerne snart gøre sin entré – og meget gerne sammen med “Remington Steele” og den knapt så kendte “Scarecrow and Mrs. King”.
0

Første sæson af “The Fall Guy” er blevet udgivet i USA såvel som i Storbritannien, så det er forhåbenligt blot et spørgsmål om tid, førend den også finder vej til de danske fans. For dem, der muligvis ikke kender serien – eller som blot har glemt den – kan man se introen nedenunder og nynne med på de lækre strofer, der synges af Lee Majors himself…