Banner 2 - Fiktion & Kultur

 

Om Fiktion & Kultur

Ugle -1
 

Fiktion & Kultur blev søsat i 2007 som et slags dynamisk CV for undertegnede! Herefter udviklede det sig hurtigt til at være stedet, hvor jeg kunne dyrke mine faglige lidenskaber: film, tv-serier, litteratur, tegneserier, merchandise, Disney, horror, animation, design, kunst & kultur.I dag er der fem skrivelystne skribenter på Fiktion & Kultur, der forfatter nyheder, artikler og anmeldelser om og af film, tv-serier, litteratur, design, filmrelateret merchandise og legetøj og tegneserier. Eller – kort sagt – så skrives der om stort såvel som småt, der rører sig i kunstens og kulturens verden.

 

Robert Johannes Rasmussen

F&K - Robert

 

Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmnarkoman samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80’ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado samt animationselsker. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.

 

Anmeldelser & indlæg af »
Funktioner: Anmelder, skribent, redaktør & stifter af Fiktion & Kultur

Peter Madsen

F&K - Peter

 

Som anmelder er jeg motiveret af at skrive, at formidle. Mest af alt fordi, jeg ikke kan lade være – hverken med at skrive eller at holde af film, tv-serier, litteratur og musik. Som anmelder tilstræber jeg at gøre læseren klogere ved at argumentere sagligt i en ellers ret subjektiv genre. Om en eller begge ambitioner bliver indfriet, overlader jeg til læseren at vurdere. Favoritgenrerne på film er sci-fi, action, fantasy og superhelte. Forfattere som jeg holder meget af er Philip K. Dick, Erich Maria Remarque og Haruki Murakami. Bøger som 1984 og Brave New World kan jeg blive ved med at genlæse.

 

Anmeldelser & indlæg af »
Funktioner: Anmelder, skribent samt Fiktion & Kulturs superhelteekspert

Dorthe Marie Adler Gertsen

F&K - Dorthe
 

Jeg er mag.art. i Litteraturvidenskab fra SDU.

Anmeldelser & indlæg af »
Funktioner: Anmelder & skribent

Signe Bo Larsen

billede-paa-vej

 

Jeg er uddannet fra Designskolen i Kolding, og jeg har primært beskæftiget mig med møbeldesign, plakatkunst og grafisk design. Jeg har altid interesseret mig for design, arkitektur og boligindretning, hvilket også er områderne, jeg skriver om hos Fiktion & Kultur.

Mit hjerter banker især for dansk og amerikansk møbeldesign i perioden 1930 til 1960 … og så så elsker jeg keramik i enhver afskygning.
 
Artikler & indlæg af Signe Bo Larsen »
Funktioner: Skribent