Jeg læser #12: “Mickey Mouse by Floyd Gottfredson” bind 1 & 2

Endelig kom posten med mine to Floyd Gottfredson-bøger, der er udgivet af det amerikanske forlag Fantagraphics Books. Bøgerne, der omhandler verdens mest berømte mus, udgives i serien Mickey Mouse by Floyd Gottfredson, og der kan i skrivende stund erhverves ni bøger i serien. Herhjemme kan man blandt andet købe dem hos Faraos Cigarer – og hvis man er Mickey-fan, ja så bør man stærkt overveje at gøre netop dette.

10

Gottfredson, der sammen med Paul Murry hører til blandt de Mickey-tegnere, jeg sætter størst pris på, er i øvrigt manden bag så fantastiske karakterer som Sorte Slyngel, politimester Striks og Snus.

9

Nu vil jeg tillade mig at synke ned i sofaen med de to fantastiske bøger, og når jeg har nydt mig igennem de relativt digre bind, vender jeg stærkt tilbage med anmeldelser af bøgerne.