John Hustons “The African Queen” på Blu-ray i 2010

Igen sendes et af filmhistoriens store mesterværker ud på Blu-ray. Denne gang er det John Hustons “The African Queen” fra 1951, med Humphrey Bogart og Katharine Hepburn i hovedrollerne som Charlie Allnut og Rose Sayer, der sendes ud på det amerikanske marked af Paramount Pictures den 23. marts 2010.

Der foreligger desværre endnu ikke en dansk release-dato. Så hvis man endnu har dette  romantiske eventyrdrama til gode, så skal man skrive sig datoen bag øret på den amerikanske udgave og glæde sig til at opleve Bogart i den rolle, der indbragte ham sit livs eneste Oscar.

Kilde: Blu-ray.com