“Journal nr. 64” – Jussi Adler-Olsens fjerde krimi om Afdeling Q – udkommer fra Politikens Forlag den 2. november

Fans af Jussi Adler-Olsens skæve makkepar i Afdeling Q – Carl Mørck og Assad – kan se frem til, at fjerde bind i krimi-serien udkommer fra Politikens Forlag den 2. november.

RETTELSE: Forlaget har rykket udgivelsesdatoen til 10. november

Forlaget skriver følgende om bogen:

“Journal nr. 64” er Jussi Adler-Olsen fjerde og længe ventede krimi i serien om Afdeling Q og Carl Mørck.

Der er lagt op til et brag af en krimi, og der er ingen tvivl om at “Journal nr. 64” bliver et af årets helt store krimier i international klasse.

“Journal nr. 64” udkommer 2/11 2010 på Politikens Forlag – og den kan forudbestilles allerede nu.

Jussi Adler-Olsen debuterede i 1997 med thrilleren “Alfabethuset”. I 2003 udkom “Firmaknuseren” (Og hun takkede guderne) på dansk, og tre år senere udkom “Washington Dekretet”. I 2007 udkom første bind i serien om Afdeling Q, “Kvinden i buret”. Året efter udkom andet bind, “Fasandræberne”, og i 2009 udkom bind tre, “Flaskepost fra P”.

NB: UPDATE DEN 27. JANUAR 2011:  Krimikongen – Jussi Adler-Olsen – vinder De Gyldne Laurbær 2010

Kilde: Politikens Forlag