Jul med “Star Wars” … se dét er godt!

For ikke så få af os skydes december i gang, når tonerne til Whams nyklassiker “Last Christmas” smører vores øregange med melodisk julepop. Og i det snekolde kølvand på George Michaels bløde røst, følger højtidsklassikere som perler på en snor. Ja, ud af højttalerne sjunger sådanne koryfæer som Bobby Helms, Chuck Berry, Brenda Lee, Maria Carey, Band Aid, Bing Crosby og The Waitresses, der alle er synonym med julen!

Men selvom jeg sætter den største pris på ovenstående juleherligheder, så har jeg dog en svaghed for et album, der i dag er lidt af en sjældenhed, nemlig “Christmas in the Stars: Star Wars Christmas Album” (RSO Records, 1980).

De otte julesange på albummet, der alle handler om robotter på en droid-fabrik, som producerer julegaver for S. Claus, bliver primært sunget og fortalt af Anthony Daniels (C-3PO). Både musikken såvel som sangene er skrevet af Maury Yeston, der er musikprofessor på Yale University.

Og faktisk debuterer Jon Bon Jovi som sanger på nummeret “R2-D2 We Wish You a Merry Christmas” (mit favoritnummer er dog “What Can You Get a Wookiee for Christmas When He Already Owns a Comb?”, der på albummet kommer lige før Jovis debut)

I vidste ikke, at I manglede disse sange i jeres liv. Men det gjorde I. Værsgo … og det var så lidt!

Trackliste:

  • “Christmas in the Stars”
  • “Bells, Bells, Bells”
  • “The Odds Against Christmas”
  • “What Can You Get a Wookiee for Christmas (When He Already Owns a Comb)?”
  • “R2-D2 We Wish You a Merry Christmas”
  • “Sleigh Ride” (En kombination af “Silent Night”, “Sleigh Ride” og “Jingle Bells”)
  • “Merry, Merry Christmas”
  • “A Christmas Sighting” (En Star Wars-udgave af “The Night Before Christmas”)
  • “The Meaning of Christmas”

CHRISTMAS IN THE STARS ( NAVIDAD DISCOTECA ) - 1