Klassiske filmscener: “Dracula” (1931)

Dracula (1931)

I never drink … wine!

Før Christopher Lee bød indenfor med I am Dracula and I welcome you to my house i Terence Fischers Dracula-film fra 1958. Før Frank Langella i 1979 konkluderede, at I am the king of my kind i John Badhams fortolkning af kongevampyrens liv og levned. Før Gary Oldman i 1992 lakonisk konstaterede, at I am the last of my kind i Francis Ford Coppolas smukke og farverige vampyrfilm.

Ja, før alle ovenstående Dracula-portrættører var der ungareren Bela Lugosi, der med vidunderlig accent i 1931 bød os velkommen med I am Dracula. I bid you welcome i Tod Brownings klassiske horrorfilm fra Universal Pictures.

De fleste kender Grev Dracula – de fleste har set en film eller to med ham – men ikke mange kan sætte navn på skuespillerne, der har portrætteret ham. Bela Lugosi var en eminent fortolker af karakteren, og der er flere vidunderlige scener i filmen fra 1931, der gør krav på at blive præsenteret særskilt.

Men én af de scener jeg holder mest af – og som jeg altid ser frem til, når jeg sætter dvd’en på – er scenen, hvor han hylder nattens børn og den vidunderlige musik, de skaber.

Scenen er ladet med en gotisk stemning, som kun Universal kunne skabe den. Bela Lugosis vidunderlige accent er som skabt til den transsylvanske greve, der i majestætisk velkomstpositur tager imod den stakkels Jonathan Harker på den gigantiske trappe, imens ulvene hyler udenfor.

Man fornemmer i sandhed uhyggen i hver en afkrog af det gamle slot, og man frygter for stakkels Harkers skæbne.