Favoritdigt: Klaus Rifbjerg “Gribbene” (1970)

Det Hemingways kritikere
ikke kunne tilgive ham
var at han ikke alene oplevede
mere end de gjorde men
også levede mere.
Man kritiserer ikke falken
for dens flugt.
Man håner ikke nattergalen
for dens sang.
Man vrænger ikke næse af
Grants gazellen på savannen.
Men folk der flyver højt
og springer som gazellen på savannen
er suspekte. Og dem der spiser
elsker drikker går det lissådan:
De æder bittert stål til sidst.
Først blir de skudt af andre
så skyder de sig selv,
og gribbene som ventede i træet
flyver op og daler ned
og hakker løs
og hyænerne hyler som sædvanlig
under bjerget ved N’Gong.

[box_light]Flere favoritdigte[/box_light]