Litteratur

9. december 2009

Favoritdigt: Klaus Rifbjerg “Gribbene” (1970)

Det Hemingways kritikere
ikke kunne tilgive ham
var at han ikke alene oplevede
mere end de gjorde men
også levede mere.
Man kritiserer ikke falken
for dens flugt.
Man håner ikke nattergalen
for dens sang.
Man vrænger ikke næse af
Grants gazellen på savannen.
Men folk der flyver højt
og springer som gazellen på savannen
er suspekte. Og dem der spiser
elsker drikker går det lissådan:
De æder bittert stål til sidst.
Først blir de skudt af andre
så skyder de sig selv,
og gribbene som ventede i træet
flyver op og daler ned
og hakker løs
og hyænerne hyler som sædvanlig
under bjerget ved N’Gong.

Flere favoritdigte



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *