Lad den store filmmaraton tage sin begyndelse med “Apocalypse Now”

Nu har jeg i hen ved et år haft Steven Jay Schneiders digre filmbog med den alt for deprimerende titel 1001 Movies You Must See Before You Die stående på hylden. I går blev den støvet af, folien brudt, så Janet Leigh et kort øjeblik kunne skrige, og i bedste geek style fik jeg talt mig frem til, at jeg ud af de 1001 film, bogen hylder som Must See Movies, har set de  740 af dem. Det betyder, at jeg mangler at se 261 film, hvoraf nogle i mange år har givet mig decideret dårlig samvittighed, ja reddet mig som en ond, ond mare.

Apocalypse Now - 1

For hvordan kan man mangle at se hovedværker som D. العاب بلاك جاك W. Griffiths The Birth of a Nation (1915), Frank Capras It’s a Wonderful Life (1946), Sidney Lumets 12 Angry Men (1957), Ingmar Bergmans Persona (1966), Francis Ford Coppolas Apocalypse Now (1979), Martin Scorseses Goodfellas (1990) og, og, og…

Det skal der fra og med i aften rådes bod på, og den første film, der er linet op til at blive krydset af, er Coppolas Vietnam-film Apocalypse Now. En film, der i øvrigt benytter sig af Joseph Conrads fantastiske roman Heart of Darkness (1899) som skelet.

Apocalypse Now - 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.