LEGO: Wall•E

In Space No One Can Hear You Clean!

Så er LEGO Ideas klar med deres spritnye og længe ventede samlesæt, der – når de 677 klodser er sat sammen – ender med at blive til én af filmhistoriens mest charmerende og elskelige robotter: Mød WALL•E, der står for Waste Allocation Load Lifter Earth-Class.

Det er Angus McClane, én af animatorerne bag PIXAR-filmen fra 2008, der står bag designet. Han gik allerede i gang med at give liv til den lille LEGO-robot i 2005, hvor også filmen begyndte at tage form i computerne hos PIXAR Animation Studios i Emeryville, Californien. Senere gav LEGO-designeren Steen Sig Andersen fra The LEGO Group, og Andrew Stanton (instruktøren bag WALL•E) gode idéer til designet.

12006291_10153361335733551_8724139035605717367_n 12002175_10153361335728551_4372477660542214964_n

Men hvem er WALL•E, og hvad fortager han sig egentligt? Jo, nu skal I høre!  

WALL•E er den sidste robot på Jorden, og han bruger dagene på at rydde op på vores affolkede og med affald overdængede planet … én bunke affald ad gangen. Gennem de 700 år, han har eksisteret, har WALL•E udviklet en personlighed, og han er med tiden blevet mere end blot en lille smule ensom. Så møder han EVE, der er en strømlinet og hypermoderne søgerobot, som er blevet sendt til Jorden på en scanningsmission. Og herfra går det vilde eventyr rundt i galaksen, og rumrejsen, han er stævnet ud på, ender med at afgøre menneskehedens skæbne.

12006225_10153361326698551_3997173800647816006_n 11990695_10153361326723551_6089281836374229668_n

Det tog altså næsten 10 år, førend vi fik LEGO-udgaven af Wall•E, og lige siden sættet blev officielt annonceret, har ventetiden da også været grusom, ubærlig og ikke så lidt pinsom. Sekunderne, minutterne, timerne og dagene er blevet talt, og da dagen, der antog en nærmest religiøs karakter, endelig oprandt, og Wall•E med sine små larvefødder kunne passere tærsklen til undertegnedes matrikel, var samleglæden gjort!

Den lille fætter er jo i sin egen ret en herlighed, men en herlighed, der blot forstærkes af det faktum, at både Andrew MacClane og Andrew Stanton har stået fadder til det gule vidunder.

This slideshow requires JavaScript.

PIXAR-mesterværket fra 2008, hvor den sørgmodige nuttethed optræder, høstede med al ret ære, priser en masse samt en Oscar, en Golden Globe OG en BAFTA i kategorien Bedste Animerede Film.

Jeg kan kun anbefale, at såvel lege- som samleglade fans af LEGO, PIXAR og (animations)film haster ud og slår grabberne i dette meget, meget fine sæt. Ja, det er endog det fineste inden for kategorien siden LEGO Ideas-sættet med Ghostbusters-bilen Ecto 1 blev sendt på markedet sidste år.

Wall-E boks


Produktkode: 21303 Alder: 12+ år
Antal klodser: 677 stk.
Links: LEGO.com / Omtaler hos F&K
Produktmål: H:18cm / L:16cm / B:16cm* Univers: LEGO Ideas / Disney Pixar

* Hvis samlesættet består af flere emner, er det ovenfor angivne produktmål altid på det største emne!


Klik for flere tableaus

wall_e_ver15

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.