Leonardo DiCaprios dokumentar “Before the Flood” får verdenspremiere på Viaplay

PRESSEMEDDELELSE:

Viaplay har i dag bekræftet,  at Leonardo DiCaprios klima-dokumentar “Before the Flood” får verdenspremiere på Viaplay søndag d. 30. oktober kl. 22.00.

Den oscarvindende skuespiller og miljøaktivist Leonardo DiCaprio har længe interesseret sig for verdens klimaforandringer. I de seneste to år har den populære skuespiller rejst verden rundt for at diskutere klimaudfordringer med verdens ledere lige fra Præsident Barack Obama, Bill Clinton, Pave Frans og Ban Ki-Moon til miljøaktivister og forskere. Denne rejse er blevet til den 90 minutter lange dokumentarfilm, “Before the Flood”, hvori DiCaprio forsøger at give et pragmatisk syn på de klimaudfordringer vi står overfor i dag og ikke mindst, hvad vi kan vente i fremtiden. 

– Klimaforandringer er den største trussel mod vores planet, og sammen må vi gøre en større indsats. Denne film dokumenterer klimaændringer, symptomer og løsninger – alt sammen før det bliver fordrejet af de, som har en vestlig interesse i fossile brændstoffer, siger FNs fredsambassadør, Leonardo DiCaprio.

“Before the Flood” er en informativ og engagerende skildring af, hvordan samfundet kan forhindre udryddelsen af ​​truede arter, økosystemer og urbefolkninger verden over. I filmen, som er et samarbejde med National Geographic, bliver der fremlagt beviser for, hvordan en voksende miljøkrise forstyrrer klimaet og forårsager permanent skade på naturen. Udover at være en advarsel giver filmen også konkrete og praktiske løsninger til hvordan økonomiske og politiske systemer kan ændres til at blive miljøvenlige institutioner.

Dokumentarfilmen har verdenspremiere søndag d. 30. oktober kl. 22.00 på Viaplay og vil være tilgængelig blandt det sædvanelige udbud frem til d. 7. november, hvorefter den vil kunne findes i Viaplay Store.

leonardo-dicaprios-dokumentar-before-the-flood-viaplayleonardo-dicaprios-dokumentar-before-the-flood-viaplay-4leonardo-dicaprios-dokumentar-before-the-flood-viaplay-3leonardo-dicaprios-dokumentar-before-the-flood-viaplay-2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.