Mød Jesper Wung-Sung på Nørrebro Bibliotek

Forfatteren bag biblioteksbaskere som “To ryk og en aflevering”, “Mænd er fra Marstal” og “Trælår” lægger vejen forbi Nørrebro Bibliotek tirsdag den 26. oktober 2010.

Jesper Wung-Sung vil læse op fra flere af sine noveller, og der vil være interview med ham på scenen, hvor journalist Tommy Heisz vil få ham til at fortælle om, hvordan han arbejder som forfatter, Endelig bliver der rig mulighed for, at publikum kan byde ind med spørgsmål.

Jesper Wung-Sung
Jesper Wung-Sung er født i Marstal på Ærø i 1971. Bag hans kinesiske efternavn gemmer der sig en spændende historie: Jesper Wung-Sungs oldefar var kineser, og for over 100 år siden kom oldefaderen sammen med et par kammerater til Danmark via London på en slags dannelsesrejse. Da oldefaderen kom til København, blev han udstillet i Tivoli i København! I Tivoli havde man dengang opbygget “landsbyer” med afrikanere, grønlændere… og altså også kinesere. Så kunne danskerne komme ind og se på, hvordan de så ud og teede sig.

“Det var næsten lige som i Zoologisk Have, og det siger selvfølgelig noget om den tids syn på andre folkeslag, som man oven i købet kaldte ‘primitive’,” fortæller Jesper Wung-Sung.

Fakta om arrangementet:

Titel: Taleboblen #5: Jesper Wung-Sung (Vært: Tommy Heisz)
Dato/tid: Tirsdag den 26. oktober 2010 – Kl. 19.00 – 20.30
Sted: Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter – Bragesgade 8b – 2200 København N. – Tlf: 3585 6853
Yderligere information: Se arrangørens hjemmeside: bibliotek.kk.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.