Litteratur

5. december 2014

“Man lever kun to gange” udgives af Rosenkilde & Bahnhof

Rosenkilde & Bahnhof har sendt de sidste syv af Ian Flemings Bond-bøger i handlen, så  nu er der er rig mulighed for at få  – måske for første gang? – læst bøgerne, der ligger til grund for én af filmhistoriens længste filmserier.

M

an lever kun to gange aka You Only Liev Twice skrev Ian Fleming i 1964, og det er den tolvte bog i serien. I 1967 havde filmen premiere, der var den femte film i rækken med Sean Connery i hovedrollen. Filmen, der blev instrueret af Lewis Gilbert, var en enorm succes, der indtjente over 111 millioner dollar.

Rosenkilde & Bahnhof har nu udgivet alle 14 Bond-bøger, som Ian Fleming (1908-64) selv var forfatter til. Det drejer sig om to novellesamlinger og tolv romaner, der alle har fået tilføjet spritnye forord forfattet af den danske James Bond-ekspert Rasmus Paaske Larsen.

NB: 2015 kommer (i anledning af Sam Mendes’ Spectre, der er Bond-film nummer 24) til at stå i James Bonds tegn hos Fiktion & Kultur. Det betyder, at alle 14 Bond-bøger sideløbende med filmatiseringerne vil blive anmeldt op til december-premieren på Spectre.

Besøg Rosenkilde & Bahnhof og se også Ianfleming.com

Om romanen og forfatteren skriver forlaget:

Agent 007 er blevet sendt til Japan på en særlig mission, der på forhånd synes at være håbløs.

I Japan kommer Bond til at stå i en kamp på liv og død over for dr. Guntram Shatterhand – en skræmmende og mystisk skikkelse. Shatterhand er hersker over dødens have på Fuoka-­halvøen og en mand, som James Bond uden at betænke sig ville give alt for at kunne knuse …

Utraditionelle metoder må tages i brug – og svaret er James Bond.

Ian Lancaster Fleming (28. maj 1908 – 12. august 1964). Fleming var engelsk forfatter og journalist og arbejdede bl.a. som rapporter i Sovjetunionen i flere omgange. Under krigen arbejdede han i marinens efterretningstjeneste. Fleming blev mest kendt for sine romaner om MI6 agenten James Bond, også kendt som agent 007. Hans første Bond-bog, Casino Royale, udkom i 1953 og han skrev i alt 14 Bond-bøger.

Man-lever-kun-to-gange - Fiktion & Kultur - Rosenkilde & Bahnhof - James Bond



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *