Marie Kondos oprydningsfilosofi er en kedelig trend i tiden!

Som en bacille i tiden fejer Marie Kondos selvhjælpsfilosofi nu også gennem danske boliger som en altudslettende steppebrand. Vi skal barbere genstandene i vores hjem ned til det absolutte minimum: Ryd op, smid ud, skil dig af med, bliv lykkelig. Når Kondos råd er efterlevet og ført ud i livet, kan vi efterfølgende læne os tilbage og nyde vores nye, salige feng shui-tilværelse. Alt er godt, og livet er igen blevet værd at leve.

Det er ikke kun Netflix, der har gjort knæfald for Kondos ligegyldigheder ved at finansiere en tv-serie, der lader seerne komme med indenfor hos udvalgte personer, der ikke evner at holde orden under eget tag. Nej, herhjemme har forlaget Borgen valgt at udgive hendes bestseller “Magisk oprydning”, der er solgt i over 2 millioner eksemplarer. Og i en lettere fornærmende og generaliserende påstand, forsøger forlaget at bilde os ind, at: De fleste har aldrig lært at holde orden og oplever, at oprydning sjældent holder længe. Det er en påstand, jeg gerne så underbygget af fakta. Men da fakta heller ikke er noget, Kondo gør farligt meget brug af, så er påstanden jo fint i tråd med konceptet.

Det er interessant, at forlaget Borgen efter salget til Gyldendal har forvandlet sig til et forlag, der nærmest udelukkende udgiver selvhjælpsbøger af den slags, der modsiger Kondos filosofi. Og hvordan det, tænker du? Jo, for sammen med Kondos over 2 millioner solgte bøger fylder denne slags døgnfluelitteratur vores hjem, vores hylder, vores reoler. Det er bøger som disse, der om få år vil gøre genbrugspladsernes bogcontainere mætte på en sådan måde, at alle til hobe skal sendes til udpumpning.

Kondo repræsenterer en dille, der langsomt æder sig selv for til sidst at dø alene og glemt. Men lige nu er Kondo hip, og folk flokkes som lemminger i hælene på oprydningsguruen for at skille sig af med alt det, der tynger dem ned i livet. Det kommer dog ikke bag på mig, at Kondo slår igennem med den slags nonsens, der forvandler voksne mennesker til uselvstændige individer, der sluger alt råt. Flertallet er som fluer, der flokkes om den samme lort. Hvis den er lagt, så bliver den også spist. Der er en selvforstærkende effekt over den slags tendenser: Når først stenen ruller, så går det stærkt!

Men, altså, selvom lorten ér lagt, så behøves den jo ikke at blive ophøjet til guddom. Der er noget hoved- og tankeløst over måden, man kaster sig over fænomener som Kondo på. Og selvom hun prædiker det åbenlyse, at man kun skal omgive sig med ting, der betyder noget, så er hun blevet gjort til en af tidens mest betydningsfulde personer.  For Kondo er god til at formidle sine idéer, hvilket ikke blot har gjort hende til en velhavende kvinde. Nej, i 2015 blev hun også af Time Magazine nævnt som én af klodens 100 mest indflydelsesrige personer, hvilket på sin vis er en smule trist, hvis man ellers orker at tænke nærmere over det.

Kondos filosofi skriver sig på smukkeste vis ind i den digitale tidsalder, som vi alle på mere ondt end godt er en del af. Vi afskriver de fysiske medier til fordel for filer, der ikke fylder noget. Vores hjem bliver klinisk rensede for bøger, musik og film, der ikke længere tager plads op i vores reoler. Nej, nu skal kulturen streames, downloades digitalt og hentes ned på e-bogs-læsere. Sagt med andre ord, så skal det gemmes væk. Det er trist, da der ikke er noget så givende som at komme i et hjem, der har reoler med bøger. Det er en god samtalestarter, og det fortæller meget om de mennesker, der bor i huset.

I dag skal man snige sig til at åbne for folks tablets og e-bogs-læsere, hvis man vil vide, hvad de læser, ser og hører. Ordsproget ude af øje, ude af sind fungerer fantastisk i denne digitale sygdomstid, vi lever i. For når tingene ikke er håndgribelige, så glemmer vi dem. Vi glemmer vores favoritmusik. Vi glemmer bands, vi tidligere hørte meget, da vi havde dem på CD eller LP. Vi glemmer de gode bøger, vi har læst. Og vi slår os til tåls med et mere og mere begrænset og sterilt udbud af film og serier, fordi vi alle tilbeder Netflix og deres merkantile tilgang til indkøb af film og tv-serier

Så i stedet for at ligge på sofaen med Kondos Netflix-serie kørende i zombie-mode, og i stedet for at bruge 200 kroner på Kondos 200 sider lange selvhjælpsbog, så vær voksen og ryd op. Det er simpelt, enkelt og ganske ligetil. Og fyld så dine reoler med bøger, film og musik, der IKKE er digitale.