TV

13. september 2010

Midget Entertainment udgiver “Will & Grace: Sæson 1” den 21. september

Den har længe været ude i England, Tyskland, Frankrig og USA og nu – langt om længe – kommer første sæson af den 8 sæsoner lange NBC-serie “Will & Grace” også på dvd herhjemme.

Den bliver udgivet den 21. september fra Midget Entertainment, der ar købt distributionsrettighederne til én af de sjoveste sitcoms i nyere tid.

Tekst fra pressemateriale:

Will Truman og Grace Adler deler en mondæn lejlighed på Manhattan. Will er flot og charmerende samt en succesrig advokat, mens den smukke Grace er indretningsarkitekt med eget firma. Og så skulle alt jo være såre godt – men hvad er der galt med dette billede…?

Jo altså, Will er homoseksuel og Grace er heteroseksuel, så parret er altså kun bofæller. Trods deres meget nære forhold så leder Will og Grace altså efter kærlighed og romantik alle andre steder end hos hinanden, og i det omfang de ikke selv leverer intrigerne, så er der Wills ven, den flamboyante og snobbede bøsse Jack, og Graces medarbejder, den hovedrige societykvinde Karen, der kun møder op på sit job engang i mellem, fordi det “holder hende nede på jorden”. 

Udover skarp dialog og vanvittig sjove påfund byder serien også på gæsteoptrædener fra nogle af Hollywoods største navne.

De amerikanske dvd-udgaver af "Will & Grace: Sæson 1 til 8"



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *