Anmeldelse

imdb

R

asmus Heide, der er instruktøren bag komedierne Blå mænd (2008) og Julefrokosten (2009), har skabt endnu en af slagsen … og denne gang gør devisen alle gode gange tre sig gældende, for Alle for én (2011) er en langt mere helstøbt film end hans to første.

Danske komedier kan være tunge og forudsigelige at danse med, og selvom Alle for én på ingen måde og langt fra nærmer sig topkvalitet eller mesterværksprædikat, så er den dog stadig et bekendtskab værd. Ikke mindst fordi, at det er yderst sjældent, at en kultskuespiller gør sin entré i en dansk produktion. Men mere om kultskuespilleren senere. Nu er det filmen, det gælder.

Politimanden Martin (Jon Lange) er (mod sin vilje, fornemmer man) blevet separeret fra sin kone. Historien melder dog ikke noget om hvorfor, de er separerede … det er de blot. På arbejdet kæmper han en brav kamp med sin overordnede (Charlotte Fich) og dennes tro – og lettere stupide – væbner (Gordon Kennedy), som ikke vil høre tale om, at han efterforsker rigmanden Niemeyer (Rutger Hauer) for narkosmugling. Så Martin tager sagerne i egen hånd og allierer sig med sine gamle venner: Tyvetrioen Nikolaj (Jonatan Spang), Timo (Rasmus Bjerg) og Ralf (Mick Øgendahl).

Alle for én - 2

Nu skal Niemeyer fældes, chefen gøres til skamme og Martin genforenes med sin kone. Og det siger sig selv, at alle tre ting naturligvis lykkes til punkt og prikke og UG … og tyvetrioen slipper selvfølgelig også ud af den efterforskning, der var blevet dem underlagt af de to nævenyttige Dupond og Dupont-agtige politibetjente.

Selvom morsomhederne indimellem bliver lidt lange i spyttet, så er der dog fortsat tilstrækkelig med humor i filmen, til at man jævnligt trækker på smilebåndene. Mick Øgendahl, der har skrevet manuskriptet, har lagt en befriende dæmper på den lumre humor og i stedet rettet fokus på en mere klovnagtig humor. Dermed ikke sagt, at der ikke er blevet plads til den nærmest obligatoriske, homofobiske bøssekomik og latrinære bagdørshumor.

Filmens absolutte tilløbsstykke er den hollandske kult- og Hollwood-skuepiller Rutger Hauer, der dog – viser det sig desværre – medvirker som en relativ tandløs og ganske uinteressant skurk. Der er ikke meget saft og kraft over hans karakter. Men karismatisk, det er han! Det er dog også en smule vemodigt at se denne kulttitan medvirke i en produktion, der ikke gør ordentligt plads til ham. Hans karakter er en triviel og kedelig karikatur, man ikke bekymrer sig synderligt om. Og hvis en skurk er kedelig, ja så afspejler det til syvende og sidst også filmen.

Alle for én - 5

Skuespillet skal man ikke begynde at undersøge nærmere, da det ikke er til stede. Ingen af de medvirkende skuespillere og stand up-komikere leverer noget udover det middelmådigt sædvanlige. Så der er ingen grund til at bruge mere tid på at omtale det her. Lad mig i stedet – som lovet – komme nærmere ind på kultskuespilleren Rutger Hauer, som var den primære grund til, at jeg så frem til Alle for én.

Den hollandske Hollywood-skuespiller, der havde sin storhedstid i 80’erne og start 90’erne, kendes nok af de fleste fra Christopher Nolans Batman Begins (2005). Færre vil kende ham fra Ridley Scott-mesterværket Blade Runner (1982), og kun den hårde kerne af filmnørder vil huske ham fra 80’er og 90’er-perler som Phillip Noyces Blind Fury (1989), Richard Donners Ladyhawke (1985), Lewis Teagues Wedlock (1991) og Robert Harmons The Hitcher (1985) … sidstnævnte leverer selve sindbilledet på dén ubehagelige skurk! Se den og gys!

Så man bør, hvis man vælger at se Alle for én på grund af Rutger Hauer, i stedet kaste sig over en hvilken som helst af de nævnte film. Her får man, så at sige, mere Hauer for pengene. Men hvis man vil have en let (og letfordøjelig) søndagskomedie med et par smågrin her og der, så er Rasmus Heides film ikke den værste, man kan sætte i afspilleren. Den er i hvert fald bedre end hans to første, der er direkte jammerlige.

 

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Nordisk Film

Alle for én - plakat



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.